Tilbage til liste

- økonomistyring, regnskab og it hos en ambitiøs interesseorganisation
 
Er økonomistyring, regnskab og it dine spidskompetencer, og kan du se dig selv som medlem af ledelsen i en organisation med en ambitiøs udviklingsdagsorden inden for økologi? Er du analytisk stærk med en kritisk sans og gennemslagskraft, og formår du at balancere dit fokus mellem en stabil, daglig drift og strategisk, fremadrettet udvikling? Så er du den økonomichef, vi søger til vores kunde Økologisk Landsforening med base i Åbyhøj nær Aarhus.  
 
Etablering af økonomiske beslutningsoplæg og styringsredskaber 
Med reference til organisationens administrerende direktør vil du indgå i et stærkt lederteam på tværs af organisationen. Derudover står du i spidsen for et mindre økonomiteam på tre personer, der har ansvar for fakturering, bogføring, løn, momsafregning og controlling. Din primære opgave bliver at understøtte bestyrelsen, direktionen og lederteamet med analyser, nøgletal, konsekvensberegninger og beslutningsoplæg. Dertil får du ansvar for videreudviklingen af et tidsregistreringssystem og den finansielle rapportering. Dine øvrige centrale arbejdsopgaver omfatter: 
  • Økonomistyring 
  • Budgetlægning 
  • Årsregnskaber 
  • Månedlige budgetopfølgninger 
  • It-systemer og aftaler med underleverandører 
  • Løbende kontakt med revisor og bankforbindelser 
Forretningsforståelse og en stærk evne til at opbygge økonomiske modeller 
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc., cand.oecon. eller lignende. Du kan komme fra en tilsvarende rolle, eller du kan se denne mulighed som det næste naturlige skridt i din karriere – afgørende er, at du har erfaring fra en projektdrevet organisation. Du har en skarp forretningsforståelse og kan understøtte den fremtidige forretningsudvikling med relevante businesscases og -modeller og formår at tænke strategisk og bidrage i strategiprocesser. Derudover har du som ansvarlig for organisationens foreningens it-systemer en god forståelse for udvikling og vedligeholdelse af systemer og kan imødese og understøtte fremtidige behov. 
 
Som person er du serviceminded, positiv og god til at forventningsafstemme med interessenter. Du forstår værdien af et stærkt samarbejde og evner at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Derudover er du resultat- og løsningsorienteret og formår at udfordre sagligt og professionelt. Endelig forventer vi, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau, såvel mundtligt som skriftligt.  
 
Uformelt miljø med gode indflydelsesmuligheder  
Som økonomichef i Økologisk Landsforening får du mulighed for at sætte dit eget præg på organisationens udviklingsdagsorden og dermed fremtidens økologi. Du vil indtræde i en organisation, der favner hele værdikæden fra jord til bord, hvilket afspejles i arbejdsmiljøet og medarbejderstaben, der er karakteriseret af passion, åbenhed, humor og godt kollegaskab. 
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Festersen på tlf. +45 2087 2585. Send dit cv med dokumenterede resultater via linket her på siden. Vi vurderer cv’er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.   
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment