Tilbage til liste

Har du et kommercielt mindset, og brænder du for at drive indkøbsprocesser? Besidder du stærke analytiske kompetencer og kunne du tænke dig at få ansvaret for at opbygge, udvikle og sikre kontinuitet på såvel modne som nye vækstmarkeder hos JYSK? Så er du den Category Manager vi leder efter til at definere, drive og eksekvere på indkøbsstrategier i produktkategorien dyner og puder. Du får en unik chance for at blive en del af en professionel organisation og mulighed for at arbejde tæt sammen med uformelle og særdeles dygtige og specialiserede kolleger. Stillingen er placeret på JYSKs hovedkontor i Brabrand og du kan forvente ca. 40 rejsedage om året.  
 
Jobbet 
Som Category Manager, får du ansvaret for dyne- og pudesortimentet i de 20 lande, som indgår i JYSK Nordic. En vigtig del af rollen er at forstå den teknik og kompleksitet, der er i produkterne og ligeledes være med til at udvikle sortimentet på kategorien. Du vil opleve differentierede forventninger til sortiment i de forskellige lande, hvorfor det er vigtigt som Category Manager at ramme kundesegmentet med optimal kvalitet, funktionalitet og design. Ligeledes arbejder du løbende med at fastsætte prispunkter i landene, således at indtjeningen opretholdes, og at der ved et konstant fokus sikres et match mellem indkøb, lagerbeholdning og det forventede salg. Der er tale om en selvstændig og varieret position, med stor handlefrihed og gode udviklingsmuligheder. Derudover indebærer rollen:  
  • Indkøb, international leverandørstyring og prisforhandling 
  • At opnå konkrete målsætninger om vækst i JYSK butikkerne 
  • Kontinuerligt evaluere og overvåge markedsforholdene og analysere markedsdata, som skal omsættes til praktiske tiltag 
Din baggrund 
Du har et kommercielt mindset og en god forståelse for Category Management, erhvervet fra en tilsvarende stilling inden for retail eller fra en indkøbs- eller salgsfunktion i eksempelvis en produktionsvirksomhed. Du er analytisk stærk og har færdigheder inden for kategoristyring, herunder sourcing modeller, kontraktforhandling osv. Med dine solide stakeholder kompetencer er du i stand til at udvikle relationer med mennesker på tværs af kulturelle grænser. Din sunde forretningsforståelse og fleksible tankegang gør, at du evner at udfordre og stille kritiske spørgsmål. Hertil kommer en motivation for at nå dine mål, både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre. Endelig er du flydende i skriftlig og mundtlig engelsk. 
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent Karina Pihl på tlf. +45 2263 2575. Send din ansøgning og dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende og alle henvendelser behandles fortroligt.  
 
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment