Tilbage til liste

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune søger en ny chef for Overborgmesterens Sekretariat på rådhuset. Som sekretariatschef arbejder du helt tæt på den politiske ledelse i Københavns Kommune og får unik indsigt i hovedstadens liv og udvikling.  

Overborgmesterens Sekretariatet har blandt andet ansvar for pressehåndtering, sagsbehandling, kalenderstyring, mødeforberedelse og andre administrative opgaver. Foruden sekretariatschefen er der ni fuldtidsmedarbejdere i sekretariatet. 

 

Operationel og strategisk nøglespiller 

Som sekretariatschef er du ansvarlig for, at overborgmesteren altid er opdateret og velforberedt. Du bruger derfor en stor del af din tid på at sparre med medarbejderne i sekretariatet om opgaveløsningen, kvalitetssikre indstillinger og mødemateriale samt rådgive overborgmesteren om håndteringen af aktuelle og kommende sager.  

 

Indadtil i organisationen er du bindeled mellem overborgmesteren, direktionen og den øvrige forvaltning. Sammen med dine medarbejdere sikrer du, at sekretariatet opleves som professionelt, imødekommende og samarbejdsorienteret af både interne og eksterne interessenter.  

 

Parallelt med dag til dag-opgaverne har du fokus på Københavns Kommunes strategiske mål og de fremtidige krav til byen. I 2030 bor der mere end 700.000 borgere i Københavns Kommune. Som sekretariatschef er du med til at understøtte de processer, som sikrer, at vi fortsat kan give gode tilbud til københavnerne og omsætte det politiske flertals visioner til virkelighed.  

 

Høj faglighed og kærlighed til kompleksitet 

Du er vant til at sidde i en sekretariatsfunktion, der betjener en topledelse enten i den offentlige eller private sektor. Faglig rådgivning og effektiv ekspedition af komplekse sager er to af dine spidskompetencer.  

 

For at få succes i stillingen skal du have et stort overblik og god politisk forståelse, der gør dig i stand til at navigere i det politiske miljø på og uden for rådhuset og varetage Københavns Kommunes interesser. Derudover er det en fordel, hvis du har et bredt funderet netværk inden for byens og kommunens forskellige sfærer og forståelse for forholdene i erhvervslivet i København.  

 

Vi lægger vægt på, at vores nye sekretariatschef har følgende faglige og personlige kvalifikationer: 

  • Erfaring med ledelse 
  • Kan skabe et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø 
  • Kan drive strategiske udviklingsprojekter 
  • Kender de politiske processer og arbejdet i en politisk organisation og har forståelse for Københavns Kommunes organisation 
  • Er en eminent dialogpartner for både interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • Er en stærk kommunikatør med blik for at formidle den faglige og politiske vinkel 
  • Kan rådgive om betjening af pressen i samarbejde med forvaltningens kommunikationsafdeling
  • Har et stort personligt drive og gennemslagskraft  

 

Ansættelsesforhold 

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.   

 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål, kan du kontakte adm. direktør Peter Stensgaard Mørch på mail psm@okf.kk.dk eller kontorchef Rune Lyngvig Jespersen på 2844 1678.

 

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 28. maj 2018

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 24, og vi bruger test i rekrutteringsforløbet.   

 

Økonomiforvaltningen 

Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

 

Venlig hilsen
Københavns Kommune

 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment