Tilbage til liste

Land & Fritid vil udvikle og udfordre dig, og give dig masser af ansvar, hvis du har ben i næsen og er klar til at tage i mod udfordringen. Vi uddanner dig nemlig med det formål, at få branchens bedste butiksassistenter.   

Bliv butikselev i Land & Fritid i Stagstrup Her kan du se frem til at få en afvekslende arbejdsdag med mange forskelligartede opgaver og tæt tilknytning til vores kunder. Vi er 2 medarbejdere i butikken, incl dig, så du bliver en del af et lille energisk team, der arbejder tæt sammen.    

Stor involvering i butikken – også som elev 

Opgaverne spænder fra rideudstyr til jagt & outdoor, fra markedsføring til budgetlægning, fra business til butik, fra salg til sortimentssammensætning – du vil hurtigt blive inddraget i stort set alle forretningsgange og opgaver i butikken.   

I det hele taget bliver du en aktiv del af driften.  Du er med til at indrette butikken og opstille vores udstillinger, og har du i den forbindelse idéerne, får du lov til at udføre dem. Du medvirker også til at planlægge de lokale arrangementer, som vi løbende afholder, lige som du aktivt er med til at afvikle dem. Som en naturlig del af det at være butikselev bliver det bl.a. også din opgave at gøre kassen op, indtaste varebestillinger, tjekke med lageret, når der skal fyldes op, samt generelt udføre andre butiksrelevante opgaver.    

Du vil under uddannelsen også få dine egne ansvarsområder, hvilket giver dig en god ballast i dit videre karriereforløb. Du vil ligeledes komme til at arbejde og rådgive kunder inden for resten af butikkens vareområder, samt ekspedere på lige fod med det øvrige personale. Du skal derfor have lyst til at rådgive vores kunder om vores produkter og samtidig fokusere på mersalg, når du ser muligheden.    

Udadvendt og let til smil!  Du er en udadvendt og smilende person, som trives i samværet med kunder og mennesker, og du sætter en ære i at betjene vores kunder bedst muligt. Du tager helt naturligt ansvar for dine opgaver, og du er en teamplayer, der forstår vigtigheden af godt samarbejde i et lille team, hvor alle løfter i flok.   

Du har gennemført grundforløbet på EUD, EUX eller har en HHX uddannelse i bagagen.   

Du kan starte hurtigst muligt som butiksmedhjælper på fuld tid, og pr. 1. august starter din elevaftale med os.   

Ansøgning og kontakt  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Helle Damsgaard på 3368 7012.  

Vi udvælger kandidater og holder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.   


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment