Tilbage til liste

Til vores afdeling Entreprise & lager søger vi en kompetent kollega til at indgå i den daglige drift i et af vores 2 udførelsesteam. Du kommer til at indgå i et velfungerende team blandt 24 engagerede og erfarne kollegaer, hvor omgangstonen er ligefrem, uformel og humoristisk.  

Teamets primære opgaver er: Etablering af nye elforsyningsanlæg, drift og vedligehold af elnettet samt akutte driftsopgaver udenfor normal arbejdstid. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med afdelingens montører, netcenter og backoffice funktionen,
med det mål at sikre optimal udførsel af opgaverne, ud fra et ønske om bedst mulig kundeservice såvel som forretningsmæssige hensyn.  

Du bliver ansat i SEAS-NVE til at varetage jobbet som el-montør i SEAS-NVE koncernens netselskab Cerius. Cerius ejer og driver elnet på Sjælland, Lolland-Falster og øerne og forsyner hver dag cirka 389.000 elinstallationer med strøm. I Cerius er det vores ansvar at overvåge og vedligeholde elnettet, så forbrugerne trygt kan regne med, at der altid er strøm i stikkontakten.

Plads til udfoldelse

I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

  • Fejlsøgning og fejlretning på 0,4/10 kV anlæg
  • Reparation og vedligeholdelse af 0,4/10 kV stationer og kabelanlæg
  • Opsætning og montage af 0,4/10 kV stationer
  • Udlægning og samling af elforsyningskabler
  • Opstilling og montage af elforsyningskabelskabe
  • Betjening af 0,4/10 kV koblingsanlæg
  • Deltagelse i vagtordning

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet elektriker – men ikke et krav
  • Du har kendskab til elforsyning
  • Du har muligvis erfaring fra en lignende jobfunktion
  • Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer
  • Du kan have flere bolde i luften på samme tid
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Du er i besiddelse af kørekort B, BE og C

Vi søger en energisk medarbejder, der er god til at strukturere og bevare overblikket, og som kan få samarbejdet til at fungere på tværs af organisationen, gerne tilsat en portion godt humør.

Da det er en forudsætning at du skal indgå i vagten, efter en grundig oplæring, og bidrage til nedbringelsen af
responstiden, er det en fordel at du rent geografisk er bosiddende i Odsherred, Slagelse, Fuglebjerg, Skælskør
og Roskilde området.

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider
  • Betalt mobiltelefon og internetadgang
  • Ansættelse sker efter Industriens Overenskomst som funktionærlignende ansættelse 

Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kim Roy på mobil 5042
9043 eller via mail krh@seas-nve.dk.

Hvordan kommer du videre?

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Søg" i annoncen her.
Ansøgningsfrist fredag den 4. maj 2018. Vi holder samtaler tirsdag den 15. maj 2018 i Haslev.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment