Tilbage til liste

Motiveres du af at arbejde tæt sammen i et stærkt team af dygtige, hårdtarbejdende kolleger og bruge din tekniske baggrund til at optimere produktionsflow og sikre høj kvalitet? Så har du nu en enestående mulighed for at sætte dit præg på produktionen i Danfoss Heating på Silkeborg-fabrikken, hvor vi fremstiller aktuatorer. Du vil blive en del af et team med en ambition om at optimere produktionen og udnytte vores fulde potentiale, og du vil rapportere til den tekniske chef. Sikring og udvikling af kerneprocesser med fokus på produktivitet og leverancerSom vores nye produktionsingeniør vil du være overordnet ansvarlig for vores teknologi- og kerneprocessor i aktuatorfremstilling, hvor vi på automatiske, unikt designede maskiner laver optræk af rør i kobberlegeringer, ståldele, formning af bælge og svejsning af metaldele. Dit overordnede mål vil være at identificere, planlægge og udføre procesforbedringer og teknologiaktiviteter, der sikrer optimering af driften og forbedrer produktivitet, samtidig med at kvalitetsstandarderne for producerede produkter overholdes. Derudover vil dine arbejdsopgaver indbefatte at:

  • Være facilitator og projektleder på opgaver, fx investeringer i nye maskiner, ombygninger, optimering, cost down eller renoveringsopgaver

  • Sikre optimalt flow i værdikæden

  • Implementere, kontrollere og analysere produktivitet, reduktion af variable omkostninger og kvalitetsprocesser i produktionen

  • Deltage aktivt i at udvikle og implementere handlingsplaner til forbedringer (Lean)

  • Støtte og supportere produktionen i øvrigt

  • Deltage aktivt i IATF16949-implementering (kvalitetsstandard) 

I hverdagen arbejder du således tæt sammen med både teamleder, opstillere samt operatører fra produktionen og specialister fra egen og andre afdelinger samt eksterne leverandører. Det er derfor vigtigt, at du er en god kommunikator og kan agere både diplomatisk og med naturlig autoritet. Fleksibel og processtærk ingeniør og facilitatorForuden din uddannelse som maskiningeniør, produktionsingeniør, maskinmester, maskintekniker eller anden relevant teknisk uddannelse, kommer du med adskillige års praktisk erfaring fra den tekniske branche. Din baggrund kan fx være inden for det produktionstekniske eller som maskinkonstruktør, men uanset hvad brænder du for at forstå de tekniske sammenhænge, og det falder dig naturligt at involvere andre i denne forståelse.Du trives i en foranderlig hverdag, hvor akutte opgaver kan opstå, så du skal kunne prioritere og skifte hurtigt mellem forskellige opgaver uden at miste tråden. Endvidere har du et godt overblik, en god portion selvtillid og evnen til at arbejde selvstændigt og udnytte mulighederne for faglig og personlig udvikling. Du er naturligvis fleksibel og klar til at supportere dine kolleger, og du tager naturligt ansvar for afdelingens samlede opgaver. Sidst men ikke mindst skal du kunne begå dig på mundtlig og skriftligt engelsk.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet,er du velkommen til at kontakte Senior Technical Manager, Kim Lynggaard på tlf. 5151 2640.Ansøg snarest muligt. Vi har ikke en ansøgningsfrist, men modtager gerne ansøgninger så længe stillingen er åben. Stillingen vil blive taget ned når den rette kandidat er fundet. Company ProfileWatch how Danfoss is Engineering tomorrow, here.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment