Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank er blandt Danmarks førende banker og oplever et fortsat stort potentiale indenfor privatkundeområdet. Lige nu søger vi en privatrådgiver til Hørsholm, hvor relationerne til vores kunder i området er meget vigtige.

Som privatrådgiver hos Sydbank i Hørsholm vil du blive en del af et stærkt team af dygtige og engagerede kolleger, og du vil opleve et tæt og understøttende samarbejde med din nærmeste leder med fokus på din udvikling, dygtiggørelse og målopfyldning.

Afdelingen har til huse i den smukke bygning på Hovedgaden, og det er en afdeling i vækst. Medarbejderne i Hørsholm udgør et fælles team sammen med kollegerne i Hellerup.

Som privatrådgiver skal du:

  • Gennem faglig dygtighed yde en engageret og kompetent rådgivning og service
  • Etablere og udbygge kundeforhold gennem personlig kontakt
  • Dække dine kunders behov for finansielle produkter
  • Deltage aktivt i opsøgende og profilerende aktiviteter
  • Kreditvurdere i samarbejde med den lokale kreditansvarlige

Vi forventer, at du:

  • Er bankuddannet og har erfaring fra en lignende stilling i den finansielle sektor
  • Er kreditsikker og har erfaring med at arbejde med bolig-, pensions- og investeringsrådgivning, samt stor lyst til at fordybe dig i disse emner
  • Motiveres af at levere kompetent rådgivning og høj kundetilfredshed
  • Har god systemforståelse og besidder et højt niveau af datadisciplin
  • Trives i en performancekultur, og sætter pris på at blive udfordret – og vinde
  • Er kontaktskabende og tillidsvækkende, og har en positiv udstråling
  • Er en holdspiller, der har humoristisk sans og et godt humør

Sydbank tilbyder:

  • Et spændende og udadvendt job i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • Et tæt og understøttende samarbejde med Sydbanks dygtige fagspecialister, når der er behov for specialviden
  • Et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved gensidig tillid og frihed under ansvar

Om Sydbank:

Sydbank er Danmarks 4. største bank med 2.000 medarbejdere og ca. 60 filialer fordelt over hele landet. Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Du kan læse mere om Sydbank på sydbank.dk og følge os på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte filialchef Diana Louise Kirk på telefon 74 37 79 84 eller på e-mail: diana.kirk@sydbank.dk

Ansøgningsfrist 26. februar

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 26. februar. Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Område Hovedstaden ...

under ledelse af områdedirektør Søren Gadeberg, omfatter – udover områdehovedkontoret på Kgs. Nytorv – filialer på Amagerbrogade, Ballerup, Dragør, på Frederiksberg, i Glostrup, Greve, Hellerup, Hillerød, Hørsholm, Lyngby og Rødovre.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment