Tilbage til liste

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i København og omegnskommunerne. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. Det stiller store krav til vores løsninger, hvor teknologi og viden er forudsætninger for resultater.

Et uformelt arbejdsmiljø og engagerede kolleger

Som IT­-forretningskonsulent i HOFOR skal du være med til at sikre IT-understøttelsen af vores forretnings­processer. Du skal derfor være dygtig til at sætte dig ind i nye og eksisterende forretnings­områder, og du bruger din IT- og teknologividen til at analysere behovet for IT-løsninger, der giver resultater og arbejdsglæde for kolleger og kunder. Du bliver en del af en IT­-afdeling, hvor du får ca. 70 kolleger. Afdelingen har ansvaret for koncernens IT på tværs af alle områder i HOFOR. Du får reference til lederen for Forretnings IT, som har ansvaret for IT-forretningsanalyse, IT-arkitektur, IT-sikkerhed og IT-projektledelse. Stillingen kræver, at du arbejder analytisk og struktureret med kortlægning og dokumentation af forretningens behov, og formidler det, så det kan omsættes til konkrete, realiserbare løsningsforslag, som alle forstår og ser værdien af. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at:

      • Skabe et værdifuldt og positivt samarbejde med forretningen 
      • Forstå, dokumentere og videreformidle forretningens behov for IT-understøttelse 
      • Kortlægge forretningsprocesser og specificere krav til data, teknologi, funktionalitet og sikkerhed 
      • Udarbejde projekt­idéer og behovsoplæg 
      • Rådgive om IT-løsninger samt udfordre forretningens brug af IT
      • Deltage i IT­ analyseprojekter og forretningsprojekter 
      • Facilitere møder og workshops samt skabe et fælles grundlag for de nødvendige beslutninger

Evne til at identificere, analysere og specificere forretningsbehov

      Vi forventer, at du har en relevant, faglig uddannelse, og at du derudover har du minimum 5 års relevant erhvervserfaring fra en større intern IT-­afdeling eller fra et IT-konsulenthus. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til forsyningsbranchen. Du har dokumenteret erfaring med at samarbejde og skabe resultater i krydsfeltet imellem IT og forretningen, da du tidligere har arbejdet indgående med metoder og teknikker til at identificere, analysere og specificere forretningsbehov. Da jobbet kræver en bred kontaktflade, forventes det, at du kan kommunikere dit arbejde, dine resultater og din faglighed på en let forståelig måde, både mundtligt og skriftligt. Som person bidrager du med din åbne, udadvendte og professionelle tilgang til at styrke dialogen og samarbejdet på tværs af HOFOR. Som kollega værdsætter du gensidig faglig sparring og løbende feedback. Med en god teknisk forståelse, stærk analytisk tilgang og praktisk erfaring medvirker du til at skabe overblik, synlighed og sammenhæng mellem strategi og behovet for IT-­udvikling på kort og lang sigt.

Ansøgning og kontakt

    Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Steen Grube på telefon 2795 2586, hvis du vil vide mere om stillingen. Ansøgningsfristen er den 9. marts 2018. Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment