Tilbage til liste

Jobbet

På vegne af vores kunde, MAN Truck & Bus Danmark A/S, søger vi en PA med flair for marketing. Din funktion vil være at arbejde som både PA og med markedsføringsmæssige opgaver med en fordeling på ca. 50/50. Alt i alt et spændende og alsidigt job, hvor du vil få indsigt og opgaver på virksomhedsniveau, i et innovativt og internationalt miljø.

Som PA for adm. direktør og finansdirektør med ansvar for Skandinavien bliver den vigtigste rolle at sikre at den adm. direktør altid er et skridt foran. Det betyder at tænke forudseende, agere proaktivt og i det hele taget bidrage med alt fra daglig kalenderstyring, indsamling af materiale til møder samt implementering af strategien. Det er din opgave at balancere mellem at holde fast i direktionens mål og forståelsen for de enkelte afdelingers individuelle mål og dagsordner, således at du kan opbygge holdbare relationer. Integritet er et nøgleord, når man som PA har adgang til de fleste informationer i virksomheden

I marketingsafdelingen vil du agere projektleder i forbindelse med forskellige events. Her er det vigtigt at tage ansvar og udvise beslutsomhed for at komme i mål med projekterne. Du vil blive en del af teamet der arbejder med sociale medier og online-marketing. Og ydermere assistere Market Communications Manager.

Dine ansvarsområder vil være følgende:

  • Deltagelse i møder, skrivning af referater, fokus på implementering af beslutninger.
  • Planlægning, tilrettelæggelse, monitorering og løbende opfølgning på en lang række opgaver og projekter
  • Bidrag til og ledelse af tværgående projekter og større opgaver.
  • På sigt gennemføre analyser, skabe overblik, udarbejde kommunikation af høj kvalitet og i det hele taget tilvejebringe beslutningsgrundlag for bestyrelse og ledelse
  • Agere projektleder og koordinere øvrige marketingopgaver, events o.lign
  • Planlægning af og deltagelse i kundearrangementer - herunder møder, messer, interne udstillinger og åbne huse
  • Udrulning af branding kampagne
  • Ad hoc administrativt arbejde

Primært arbejdssted vil være i den danske virksomheds hovedsæde i Greve, med enkelte rejser til MAN selskaberne i Skandinavien

Din profil

Den ideelle kandidat har erfaring som PA, men i lige så høj grad med marketing og projektstyring. Som person er du proaktiv, serviceminded og selvkørende. Du er yderligere struktureret, detaljeorienteret og besidder et godt overblik. Du skal kunne håndtere udenlandske samtaler, primært på skandinavisk og engelsk, men tysk vil også vær en stor fordel. Du har desuden blik for kvaliteten i eget og andres arbejde også når tempoet er højt. Det vigtigste er, at du er ambitiøs, ikke er bange for udfordringer og er klar til at fungere som en blæksprutte i et internationalt og skandinavisk miljø, hvor der er gode udviklingsmuligheder.

Derudover forventer vi at du har:

  • En uddannelsesmæssig baggrund som; cand.scient.adm., cand.scient.pol eller en cand.merc. i Strategi & Organisation, Marketing Management el.lign.
  • Gode sprogkundskaber. Flydende på Dansk, engelsk og meget gerne Tysk
  • Stærke analytiske evner
  • Stærke sociale egenskaber, og initiativrig
  • Fleksibel, professionel og har sans for detaljen
  • Viljen til altid at tage en ekstra tørn for holdet - og dine værdier matcher vores: Respekt – Holdånd – Beslutsomhed – Kundefokus - Integritet.

Om virksomheden

MAN er blandt de førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab sælger og servicerer lastbiler og busser i Danmark. Vi er 230 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Varemærket MAN er verden over kendt for effektivitet, innovation og kundeservice. Nøglen til succes er vores kunders tillid, som skabes gennem de førsteklasses MAN-produkter. 100 år med lastvogne og busser fra MAN er et bevis på, at: Effektivitet er mere end blot et firmamærke for os. MAN tilbyder meget fleksible løsninger for altid at opfylde kundernes ønsker. Vores lastbilserier til fjerntrafik, arbejde på byggepladsen og distributionskørsel overbeviser ikke blot via den høje kvalitet, men giver også maksimal køreglæde i alle situationer.

Søg jobbet

Moment samarbejder med MAN Truck & Bus Danmark A/S i den indledende rekrutteringsproces, og det er derfor vigtigt, at du ansøger jobbet gennem os. Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på ”Søg dette job” og vedhæft din ansøgning og CV.

Vi behandler løbende ansøgninger, og derfor vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt!

Vi glæder os til at høre fra dig! 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment