Tilbage til liste

Studentermedhjælpere til opgaver inden for dataindsamling og analyse

Rambøll Management Consulting søger dygtige studerende til varierede opgaver inden for dataindsamling og analyse.

Rambøll Management Consulting – Stakeholder Intelligence Vores afdeling løser en bred vifte af surveyopgaver for store offentlige og private kunder, ligesom vi bidrager på en lang række projekter for andre afdelinger i Rambøll. Som analysestudent vil du komme til at arbejde sammen med konsulenterne i forbindelse med løsning af opgaver. Afdelingen har medarbejdere i både Aarhus og København.

ArbejdsopgaverSom analysestudent vil arbejdsopgaverne primært være:

  • Oprettelse af webbaserede spørgeskemaer
  • Organisering af komplicerede datastrukturer i vores eget program Rambøll Results
  • Databehandling i SPSS, Excel, Rambøll Results og SurveyXact (kendskab til SPSS, Rambøll Results og SurveyXact er ikke et krav)
  • Opsætning af rapporter i Rambøll Results og PowerPoint.

Opgaverne vil være varierede og i høj grad afhænge af dine kompetencer og dit engagement.

Fælles for opgaverne er en høj grad af kompleksitet, enten i form af en kompleks datastruktur eller et stort datamateriale. Det er derfor vigtigt, at du motiveres af udfordrende opgaver og har mod på at arbejde koncentreret over længere tid med den samme problemstilling.

Hvem er du?Vi forventer:

  • At du er meget omhyggelig og lægger stor vægt på at udføre dit arbejde med fokus på høj kvalitet
  • At du har flair for databehandlingsprogrammer som SPSS og Excel og hurtigt kan sætte dig ind i nye programmer
  • At du har interesse for kvantitativ metode og har kendskab til basale statistiske begreber
  • At du er fleksibel og villig til at gøre en ekstra indsats i travle perioder
  • At du kan arbejde op til 10-15 timer om ugen – primært i dagtimerne
  • At du har leveret overbevisende resultater på dit studium.

Din specifikke, uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende  – dog søger vi primært medarbejdere fra samfundsfaglige/merkantile og naturvidenskabelige uddannelser og/eller studerende, der har beskæftiget sig med metodiske fag eller statistiske analyser.

Vi tilbyder

  • Et dynamisk arbejdsmiljø med en positiv og uhøjtidelig atmosfære
  • Store udfordringer og udviklingsmuligheder
  • Et højt fagligt niveau
  • En arbejdsplads hvor både det faglige og sociale er i centrum
  • En god reference ved fremtidige jobansøgninger.

Vi forventer, at du har mulighed for at tiltræde i februar måned. I løbet af de efterfølgende måneder vil du blive introduceret til de væsentligste arbejdsopgaver og -metoder.

Ansøgning, CV samt karakterudskrift skal sendes via linket nedenfor.

Samtaler forventes fra midt i januar. Vi tager naturligvis højde for eventuelle eksamensplaner i planlægningen af samtaler.

Vil du vide mere?

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, så kontakt konsulent Nikolaj Pallesen på npa@ramboll.com eller tlf. 5161 2735.

Ansøg inden 2018-01-14

Arbejdssted Aarhus


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment