Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning.

Vil du allerede begynde din karriere på studiet? Vil du indgå i et stærkt team af engagerede og dygtige kolleger, hvor du får mulighed for at dygtiggøre dig og supplere din teoretiske faglighed med studierelevant erhvervserfaring? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Sydbank vil være de unges foretrukne bank! Vi er derfor et ungt team af specialuddannede ungrådgivere, der rådgiver Sydbanks kunder mellem 18 og 29 år. Du kommer til at arbejde målrettet med de unge kunder via elektroniske kanaler og får en spændende mulighed for at være med til at udvikle konceptet og afdelingen i den retning, de unge bevæger sig.

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med din finansøkonom uddannelse på 1. år
  • Har god IT- og systemforståelse samt højt niveau af datadisciplin
  • Er ansvarsbevidst og kan håndtere opgaver og problemstillinger selvstændigt
  • Arbejder målrettet og struktureret
  • Er skarp til at formulere budskaber på professionel vis – både mundtligt og skriftligt
  • Er en holdspiller med et godt humør, der kan lide at blive udfordret

Vi tilbyder:

  • Et spændende og erhvervsrelevant studiejob i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt
  • En mulighed for den rette kandidat til at opnå en spændende karrierevej i Sydbank Direkte Ung startende med et praktikophold i januar 2019
  • Et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved gensidig tillid og frihed under ansvar

Arbejdstid:

Arbejdstiden kan variere, men forventes i gennemsnit at være 8 timer pr. uge fordelt på 2 aftenvagter fra kl. 16.15-20.15 ugentligt. Vi er fleksible i forhold til studier og eksamener og forventer det samme den anden vej.

Om os:

Du kan læse mere om Sydbank på sydbank.dk og følge os på Linkedin og Facebook.

Ansøgningsfrist 1. december

Ansøg online på sydbank.dk hurtigst mulig og senest 1. decemberstraks. Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment