Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne der, hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for jura? Så er du måske vores nye kollega i juridisk afdeling i Aabenraa. Vi søger en selvstændig og dygtig jurist (cand. jur.) eller advokat, som kan understøtte bankens forskellige forretningsområder. Med reference til juridisk direktør Walter Borge Nielsen får du ansvaret for at give engageret og kompetent rådgivning til hele banken. Som en del af et stærkt jurist-team bliver du en afgørende profil i den fortsatte positive udvikling af juridisk afdeling. Teamet består i dag af 8 advokater (hvoraf en er lokaliseret i Flensborg) og 2 sekretærer.

Som jurist eller advokat i Sydbank skal du:

  • Rådgive medarbejdere i banken om alsidige juridiske forhold
  • Behandle juridiske sager, som fx pengeinstitutankenævnssager og retssager
  • Udarbejde dokumenter og forretningsgange
  • Indgå i projektarbejder, hvor juridiske forhold skal afdækkes
  • Forhandle og indgå kontrakter, både danske og internationale
  • Implementere ny regulering i banken, herunder undervise kollegaer

Vi forventer, at du:

  • Enten har en lignende stilling i den finansielle sektor, eller at du har betydelig erfaring med formueretlige emner af relevans for en bank
  • Er teoretisk velfunderet med hovedvægt indenfor formueretten og gerne med kendskab til finansiel virksomhed
  • Er forretningsorienteret og kan støtte bankens forretning, også når tingene presser på, hvilket betyder, at du skal være fleksibel mht. arbejdstider – ligesom banken er det
  • Kan arbejde selvstændigt, men at du også trives med projektorienterede opgaver, der kræver samarbejde med forskellige interne og eksterne arbejdsgrupper, herunder ikke-jurister
  • Er engageret, velstruktureret og har overblik – også i pressede situationer
  • Er god til engelsk i skrift og tale, ligesom gode kundskaber i tysk vil være en fordel
  • Har solid erfaring fra et advokatkontor eller en virksomhed

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med både alsidige og udfordrende opgaver i en fremadrettet organisation med et højt ambitionsniveau
  • En åben og inspirerende samarbejdsform, hvor du får mulighed for at sætte dit selvstændige aftryk på udviklingen
  • En afdeling, hvor faglig sparring og gode kollegaer værdsættes
  • Et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
  • Gode efteruddannelsesmuligheder

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte juridisk direktør Walter Borge Nielsen på 29 69 36 00 eller walter.nielsen@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist 4. december

Ansøg online snarest muligt og senest 4. december, da vi løbende afholder samtaler med egnede kandidater. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbanks hovedsæde ...

ligger på adressen Peberlyk, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner, herunder juridisk afdeling. Der er beskæftiget ca. 600 medarbejdere i hovedsædet.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment