Tilbage til liste

Lad os starte ved begyndelsen. Vi laver møbler. Men vi er ikke et traditionelt møbelfirma. Vi er en designvirksomhed med fokus på kreativitet i alt, hvad vi laver. Vores team af prisbelønnede designere lægger hele deres sjæl i designet af vores unikke kollektioner, der er fyldt med personlighed og kærlighed.    

Når du besøger vores butikker vil vi forføre alle dine sanser med inspirerende installationer, bløde velour sofaer, cool mixtapes, økologisk kaffe og chokolade, vidunderlige dufte og selvfølgelig det bedste inden for New Scandinavian Design.    

Du finder vores inspirerende koncept butikker i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Belgien og Schweiz. Og gennem vores webshop kan vi tilbyde levering til alle EU lande. Vi er også glade for at have dygtige samarbejdspartnere over hele verden, der sælger udvalgte designs fra vores kollektion i deres flotte designbutikker. Og hver dag finder vi nye venner til B2B-listen.    

Bolia.com er en international og ambitiøs virksomhed i kraftig udvikling.

For at styrke vores serviceniveau søger vi en dynamisk kollega til at servicere vores tysktalende markeder. 

Stillingerne er fuldtid og placeret på vores internationale hovedkontor i Aarhus.  

Vores mål i Bolia er at være et superbrand, som giver vores kunder verdens bedste service. Vores Customer Service har pt. åbent i tidsrummet 8-21, inden for dette tidsrum vil din arbejdstid ligge.   

Vi forventer at du er proaktiv og selvstændig, og samtidig er en aktiv medspiller i forhold til vores mål om at have verdens bedste kundeservice. Du behersker dansk og tysk på et meget højt niveau og engelsk i skrift og tale.   

Du vil få en stor kontaktflade såvel inden for som uden for organisationen. Det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner og evner at holde hovedet koldt og humøret højt, når der er travlt.

Dine arbejdsopgaver er mangeartede og vil bl.a. omfatte:  

  • Servicering af kunder og butikker per telefon, mail, chat og sociale medier  
  • Sikre optimale løsninger for kunden og Bolia, selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger  
  • Arbejde tæt sammen med de øvrige afdelinger samt vores butikker  
  • Indsamling af data til statistik og reklamationsbehandling  

Forventninger til dig:  

  • Du behersker dansk og tysk flydende
  • Du behersker også engelsk i skrift og tale  
  • Erfaring med telefonisk og skriftlig kundeservice vil være en fordel  
  • Du er meget serviceminded og evner at sætte kunden i centrum  
  • Du sætter en ære i at løse opgaverne hurtigt og effektivt  
  • Du er en god teamspiller og hjælper til så alle når i mål  
  • Erfaring med Dynamics AX vil være en fordel  

Har du kendskab til møbler er det en fordel, men vi giver dig naturligvis en grundig oplæring i Bolias koncept og sortiment. Som person er du udadvendt, serviceminded og smilende. Du er ikke bange for at tage fat og sætter en ære i at yde den bedste kundeservice. Du evner at bibeholde godt humør og professionalisme, også når tingene ikke lige går efter planen. Du behersker office-pakken og har interesse og flair for it.  

Du tilbydes:  

  • Et spændende og udfordrende job i en international innovativ virksomhed  
  • Et af Europas mest spændende designbrands med et stort vækstpotentiale  
  • Dygtige og kompetente kolleger samt en virksomhed med positive værdier  
  • Et job med et ansvar og indflydelse samt rig mulighed for personlig udvikling  

Yderlig information:  

Samtaler vil blive afholdt løbende  

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Finance, Customer Service & Logistics Director Jens D. Abrahamsson på tlf. +45 2486 3284

Yderligere information findes på www.bolia.com

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment