Tilbage til liste

Trives du med salg, service og tætte relationer til din kundegruppe?  

Kan du afdække en kundes udfordring og lukke et salg, så har du det helt rigtige fundament til denne spændende og udfordrende stilling. Du bliver en del af DLG Øst Bornholms organisation. Vi er meget ambitiøse, og vi går forrest i arbejdet med at tænke nyt og hele tiden udvikle vores løsninger og produkter. Til gavn for vores kunder og til gavn for din fortsatte udvikling. Er du klar til et job med højt til loftet og langt til begrænsningerne, er vi klar til dig.    

Salg og rådgivning i vidende og viljestærkt vinderteam  Du skal sammen med områdechefen danne det lokale salgsteam, med base i Rønne kontoret.  

Dette er en dagligdag med hovedvægt på salg af såsæd, gødning, planteværn og foder samt køb af afgrøder hos de Bornholmske landmænd.  

Du vil blive Bornholms lokale DLG sælger – men du får også et stærk team af kollegaer fra hele DLG ØST, og flere af disse er allerede godt kendt på øen.  

Du får en portefølje af eksisterende kunder, men skal også arbejde med at skaffe nye kunder.  

Som du sikkert allerede ved, så er landmænd en stærkt professionel kundegruppe, og du kan kun få succes ved at balancere salg og god rådgivning, der fører til værdiskabelse for kunden. I overblik skal du:   

• Skabe mersalg til eksisterende kunder – bl.a. ved at rådgive om nye produkter og muligheder 

• Skaffe nye kunder via proaktivt og opsøgende salg 

• Løbende følge op på både eksisterende kunder og din pipeline med potentielle kunder  • Udarbejde og opdatere budgetter på din kundeportefølje – og løbende rapportere på status 

• Deltage i større produkt- og salgsmøder, fx ved produktlanceringer, kurser og netværksmøder   

I DLG tror vi på, at viden er vigtig, så vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt klædt på med relevant uddannelse og sparring. Samtidig har du altid mulighed for at trække på fagspecialister, både til sparring og til deltagelse på kundemøder.   

Interesse for salg og landbrugssektoren  Optimalt set har du allerede erfaring med at sælge til landbrugssektoren, eller andet B2B salg, fx udstyr eller maskiner. Har du mindre erfaring, er der umiddelbart to andre veje ind i jobbet. Du har en kommerciel baggrund og erfaring med teknisk salg til B2B kunder og evner for og stor lyst til at lære det nødvendige på det landbrugsmæssige område. 

Alternativt har du en uddannelse indenfor landbruget, fx jordbrugsteknolog, agrarøkonom eller lignende og bred og dyb erfaring indenfor planteavl og husdyrproduktion, og du har en købmand i maven og har stor lyst til at dygtiggøre dig og skabe en karriere inden for salg.     

Som person har du det nødvendige energiniveau, det kræver for at blive en god sælger. Du er lokal engageret og kan tage ansvar, og venter ikke på, at andre sætter dig i gang. Du kan møde kunderne med en åben og positiv indstilling samtidig med, at du fremstår seriøs og troværdig. I forlængelse heraf skal du kunne skabe og udbygge gode og langvarige relationer til dine kunder.    

Det solide fundament for din karriere  I DLG kommer du ind i en virksomhed, hvor der er styr på tingene.Vi lægger også stor vægt på uddannelse og støtter din fortsatte udvikling, fx hvis du ønsker at prøve kræfter med et nyt arbejdsområde.    

Kontakt og ansøgning  Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdechef Martin Klausen på 30326169.   


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment