Tilbage til liste

Vil du være ansvarlig for at opbygge din egen pipeline, holde kvalitetsmøder med nye og eksisterende kunder med henblik på at levere den gode service, op -og mersælge og rådgive samt uddanne dem i digital markedsføring? Så tjek det her ud! 

Ligeledes bliver én af hovedansvarsområderne at lukke aftaler med nye kunder, som giver mening for såvel kunde som PL & Partners. Giver det ikke mening for kunden, giver det heller ikke mening for os. 

Heldigvis er digital markedsføring og især Facebook-markedet i enorm vækst, så de fleste online forretninger forventer at rykke budgettet herover, hvis det ikke allerede er gjort. Dermed er det ikke sand i Sahara eller rulleskøjter til plejehjemmet, der sælges. Udfordringen ligger derimod i at planlægge den helt korrekte digitale strategi for kunden, som i sidste ende vil give en positiv ROI.   

Personen, som vi søger skal:  

  • Være dygtig med mennesker og have god erfaring med kunderelationer.  
  • Gerne have god erfaring med rådgivende salg (gerne b2b).  
  • Være drevet af et iværksættergen, der kan sætte endnu mere skub i PL & Partners vision.  
  • Tænde på et ungt, ambitiøst og talentfuldt miljø.  
  • Trives under en stor portion frihed under ansvar samt være god til at være selvdrivende på mange aktiviteter.  

Som Digital Account Manager kommer man til at skulle være meget på telefonen og rådgive potentielle kunder i digital markedsføring og sælge dem Facebook markedsføring, hvis løsninger giver mening for dem. Samtidig kommer man til at skulle holde møder med nye og eksisterende kunder. Derudover forventer vi af alle vores Digitale Account Managers, at man er i stand til at kunne være analyserende over for kundernes nuværende strategi med henblik på at få Facebook annoncering til at passe ind. Ligeledes bør man kunne tænke holistisk i forhold til det samlede marketingmix for kunden, rådgive og hjælpe kunden i den rigtige retning.   

Hos PL & Partners kommer du til at gennemgå et grundforløb, som vil bryste dig til at kunne tage enhver dialog omkring digital markedsføring med kunder i alle typer af brancher - små som store. Vores filosofi er, at Account Managers skal være lige så dygtige i Facebook-annoncering som vores specialister, der eksekverer annonceringen. Derfor vil der også efter grundforløbet foregå en mindre eksamen, som giver os en indikation af, om du kan rådgive kunderne i den rigtige retning.   

PL & Partners tilbyder:  

  • Du kommer til at arbejde med profilerede kunder såvel som startups, som ønsker at udfordre status quo, når det kommer til marketing.  
  • Du kommer til at spille en vigtig og afgørende rolle for virksomhedens vækst og fremtidige drift.  
  • Du kommer igennem vores intensive onboarding grundforløb, som sikrer, du er blandt nordens elite inden for Facebook-marketing.  
  • Muligheden for at starte i en branche i rivende udvikling.  
  • Du vil opleve et stærkt og ungt socialt samvær, hvor vi bl.a. har fredagsbar, firmaarrangementer og meget mere.  
  • Du får en konkurrencedygtig løn og blive mødt af en kultur, hvor hårdt arbejde og resultater bliver belønnet.  
  • Du vil få en inspirerende arbejdsplads med kontor i 8-tallet (designet af Bjarke Ingels) i Ørestad, tæt på Metro og offentlig transport.  
  • Du vil blive en del af en frokostordning.  

Værd at vide om PL & Partners 

PL & Partners har specialiseret sig i teknologien bag verdens største sociale medie, og vi har gennem vores arbejde opnået dybdegående viden og erfaring om, hvordan virksomheder kan skabe resultater ved annoncering på Facebook. PL & Partners blev startet for 2 år siden i en garage på Sydsjælland og har siden da vokset sig til 11 mand - helt organisk uden investeringer udefra. Virksomheden er i dag bosat i 8-tallet i Ørestad i et stort kontor - hvor alle arbejder mod den fælles målsætning om, at være nordens førende Facebook-bureau. Vores ambitioner og fremdrift har flere medier, som blandt andet TV2, Børsen, Business.dk, Dansk Markedsføring og flere har skrevet om.  

Desuden er PL & Partners den første og eneste danske virksomhed, som har danske officielle gæstetalere hos Facebook. Begge stiftere, Mads og Kristian, har talt hos Facebook til deres eksklusive marketing events for high profile clients og internationale marketingbureauer.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DEDIKATION på 71747478 eller kontakt@dedikation.dk.       

DEDIKATION – Hire for attitude, train for skills!      

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment