Tilbage til liste

 

Valdemar Eriksen Racing er bygget op omkring den blot 14-årige racerkører Valdemar Eriksen. Valdemar var blot ni år gammel, da han vandt sit første mesterskab i gokart i Californien i USA. Nu fem år senere forfølger han sin drøm om at blive professionel racerkører og kører Danmark og Europa tynd for at deltage i diverse mesterskaber, hvor han i 2018 blandt andet skal deltage i det danske Formel 4-mesterskab.

Valdemar er tilknyttet Magnussen Racing Experience, ejet af tidligere Formel 1-kører og 4-dobbelte Le Mans-vinder Jan Magnussen, som udviklingskører. Valdemar har således deltaget i testkørsler sammen med teamet i ind- og udland for at være forberedt til en fuld sæson i Formel 4 i 2018. Gode resultater fra denne sæson skal således bane vejen for Valdemars deltagelse i en international serie i fremtiden.

Til at sikre økonomiske midler til Valdemar Eriksen Racing søges nu en sælger.

Spændende salgsrolle med fart på

Motorsport – salg af sponsorater
 

Som en meget central spiller på holdet bliver du ansvarlig for salg af sponsorater og udbygning af netværk. Du bliver således drivkraften, der skal sikre de nødvendige økonomiske midler til Valdemar Eriksen Racing. Dine primære arbejdsopgaver bliver at finde og udvælge potentielle sponsorer, booke og afholde salgsmøder, arrangere netværksmøder og eventuelt udvide VER Business Club samt deltage ved relevante løb og arrangementer. Derudover er det din opgave at brande og videreformidle ’den gode historie’ om Valdemars karriere og mål.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har erfaring med opsøgende salg og måske med marketing eller fundraising. Erfaring med salg af sponsorater er en fordel. Du er en god netværker, og du brænder for at skabe succes og at se andre lykkes. Erfaring med motorsport er ikke et krav, men du bliver en central kører på holdet, hvorfor du motiveres af at bidrage til Valdemars mål om at blive professionel Formel 1-kører.

Som person er du udadvendt, proaktiv og selvstændig med et højt drive. Du er målrettet og motiveres af at åbne døre og skabe resultater. Du kan og vil tage ansvar, og du går struktureret til dine arbejdsopgaver. Du har en høj integritet, og du er en dygtig kommunikator, der forstår at begå sig på alle niveauer.

Med mulighed for base på kontoret i Aalborg planlægger du selv din dagligdag, der i høj grad kommer til at foregå med opsøgende salgsmøder og netværksopbygning. Du bor i hensigtsmæssig køreafstand til kontoret i Aalborg.

Du har nu den enestående mulighed for at komme med på teamet omkring Valdemar Eriksen Racing, hvor du kommer til at spille en afgørende rolle for at realisere målet for et ungt talent. Du tilbydes en fast basisløn samt en fordelagtig provisionsordning.

Vil du med på holdet så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”483-VER” pr mail. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent fra Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf. +45 61 80 90 91.

For mere information om Valdemar Eriksen Racing, se her.

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment