Tilbage til liste

Brenntag Biosector er verdens største producent af adjuvanter til human vaccine. Virksomheden arbejder under pharma GMP  og eksporterer til kunder i hele verden. Adjuvanter indgår i mere end 2 mia. vaccinedoser årligt. Blandt andet bidrager vore produkter til, at vacciner mod livmoderhalskræft, polio hepatitis, stivkrampe, difteri, kighoste, botulisme og miltbrand fungerer efter hensigten. Fabrikken er beliggende i Frederikssund og har ca. 100 medarbejdere på lokationen. Du kan læse mere på www.brenntag-biosector.com

Brenntag Biosector er en succesfuld virksomhed i forandring, hvor kulturen afspejler, at man er et team, der støtter, hjælper og vejleder hinanden. Virksomheden tilbyder derfor et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø præget af entusiasme og handling. Du får stor indflydelse, kan sætte dit præg og gøre en forskel og har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi søger en processpecialist til Production Support i Brenntag Biosector med lyst til at indgå i et udfordrende og resultatorienteret produktionsmiljø. Afdelingen beskæftiger i alt 8 medarbejdere - heraf 5 akademikere.

Afdelingen er ansvarlig for at produktionen er i compliance med GMP-regler og specifikt for frigivelse af producerede varer.

Jobbet

Du vil indgå i teamet, som består af processpecialister, produktionssupportere og valideringsspecialister og du vil få ansvar for vores produktionsprocesser og dokumentationsopgaver.

Dine primære opgaver vil være

  • Håndtering af afvigelsesbehandling, problemløsning og lukning af korrigerende aktioner.
  • Udarbejdelse og opdatering af SOP’er, CR-sager, CAPA’er m.m.
  • Fremstilling og review af batchdokumentation.
  • Træning og uddannelse af bl.a. operatører.
  • Deltagelse i daglig opfølgning på de løbende produktionsopgaver.

Endvidere vil du skulle deltage i valideringsaktiviteter og audits inden for dit område.

Du vil tillige deltage aktivt i arbejdet med kontinuerligt at skabe den bedste forsyningskæde, hvilket betyder, at to dage sjældent er ens.

Du vil få en meget bred berøringsflade med andre afdelinger i firmaet.

Dig som person

Du skal have lyst til at involvere dig i den løbende forbedringsproces, hvor vi lægger vægt på konstruktivt samarbejde med kolleger på alle niveauer. Du skal være god til at styre egne opgaver med stor fokus på afslutning til aftalt tid. Da mange af dine opgaver går på tværs i organisationen skal du kunne samarbejde med mange faggrupper og kunne koordinere mange aktiviteter for at sikre en ubrudt forsyningskæde.

  • Du befinder dig godt i et miljø, som konstant er under udvikling – og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til LEAN.
  • Du er løsningsorienteret og vedholdende.
  • Du vil i høj grad kunne præge udviklingen i afdelingen, og for den rette kandidat vil der være gode udviklingsmuligheder i stillingen såvel fagligt som personligt.
  • Du har et godt humør og du evner at samarbejde på alle niveauer i en organisation.

Dine kvalifikationer

Vores foretrukne kandidat har følgende faglige kvalifikationer:

  • Du er uddannet kemiingeniør eller også har du en anden tilsvarende relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Du har erfaring med GMP-produktion og kan lide at arbejde i et produktionsmiljø.
  • Du kan godt lide hands on-arbejde og tilstedeværelse i produktionen
  • Du har gerne erfaring med miljømonitorering.
  • Du har erfaring med systematisk problemløsning og også gerne LEAN.
  • Du er kvalitetsbevidst.
  • Du er rutineret bruger af IT, og erfaring med SAP vil være en fordel.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

Ønsker du at høre nærmere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lars Nislev på tlf. 2783 4435 eller  Production Director Jørgen Brodersen på telefon 2611 8809. Ansøgningsfrist 25. oktober 2017

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment