Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lyder det som en bank, du har lyst til at være en del af? Og brænder du for Private Banking-området? Så er du måske vores nye Private Banker i Sønderjylland. Her får du ansvaret for at styrke og udbygge relationerne til en attraktiv kundeportefølje af formuende kunder, som du giver en engageret, kompetent og personlig rådgivning og service. Som en del af et stærkt Private Banking-team i Aabenraa bliver du en afgørende profil i den fortsatte positive udvikling af forretningsområdet. Du vil proaktivt inddrage øvrige kolleger med ekstraordinære kompetencer på pension, investering og formueoptimering i forbindelse med værdiskabende rådgivning af dine kunder, og du vil ligeledes deltage i Sydbanks profilerende aktiviteter i forhold til kundesegmenter i Private Banking.

Faglig profil:

Vi forestiller os, at du enten har en lignende stilling i den finansielle sektor, eller at du har betydelig erfaring med rådgivning af formuende privat- og erhvervskunder. Du sidder måske i dag som erfaren rådgiver eller filialchef med ansvaret for filialens væsentligste kunder, og du har en solid bankfaglig ballast og opdateret viden på kerneområderne bolig og pension.

Du har:

  • Stærke kreditmæssige kompetencer, og det vil være en fordel med viden og erfaring med erhvervskunder og regnskabsforståelse
  • En struktureret tilgang til dit arbejde, du er god til at skabe overblik selv i pressede situationer, og du efterlever ordentlighed og høj kvalitet i kundekontakten
  • Lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer i en bank med stærke værdier og spændende ambitioner

Personlig profil:

  • Du er en energisk og inspirerende rådgiver, der går foran i et dynamisk team, og du er målrettet og vil gerne skabe gode resultater – til fordel for kunderne og banken
  • Du udviser modenhed og beslutsomhed i relation til kunder, og med en naturlig og samtidig professionel autoritet skaber du stor respekt omkring dit virke – både internt og eksternt
  • Du er selvstændig, proaktiv og har øje for værdien i et konstruktivt samspil med den øvrige organisation
  • Du har let til smil, bruger humoren i dit motiverende virke og skaber en god stemning omkring dig

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende rådgiverstilling i en kundefokuseret finansiel koncern
  • En personligt og fagligt udviklende nøglestilling i en af bankens store enheder
  • Et uformelt og ligefremt arbejdsmiljø
  • En god, direkte og uhøjtidelig omgangstone

Vil du vide mere ...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du meget velkommen til at kontakte Private Banking-chef Lone Østergaard Hansen på 22 31 50 32 eller e-mail: lone@sydbank.dk. Alternativt kan du kontakte Private Banking-direktør Helle Hansen på 23 83 87 25 eller e-mail: hellehansen@sydbank.dk.

Ansøgningsfrist 22. oktober

Ansøg online hurtigst muligt og senest den 22. oktober. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Sønderjylland ...

Under ledelse af områdedirektør Laurids Kudsk omfatter, udover områdehovedkontoret på Storegade i Aabenraa, en erhvervsfilial i Tønder, et erhvervscenter i Sønderborg samt privatfilialer i Nordborg, Gråsten og Padborg.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment