Tilbage til liste

Er du rolig, overbevisende og stærk i din kommunikation? Kan du lide at tale med mange kunder i løbet af en dag, og er du serviceminded helt ude til fingerspidserne? Sætter du pris på at være i et team, hvor et-holds-tanken, tæt samarbejde og hektisk hverdag fylder meget, så er det lige dig, vi mangler!   Retentionsteamet hører til i vores El- og Naturgas-kundecenter. Teamet består i dag af 7 medarbejdere og 1 teamleder. Teamet skal bl.a. sikre den gode kundeoplevelse, som skaber loyale kunder. Det er derfor vigtigt for os, at du er engageret, energisk og drives af at have kunden i fokus.   Arbejdspladsen er beliggende i Svinninge.

Plads til udfoldelse

I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

Vi har hver dag kontakt med kunder, som af forskellige årsager ønsker at forlade os. Det kan både være kunder, der henvender sig til os, ligesom det kan være os som virksomhed, der tager kontakt til dem. Vi vil gerne afdække og løse årsagen til deres utilfredshed, og selvfølgelig gerne fastholde dem, hvis det er muligt. Jobbet består derfor i at skabe glade og tilfredse kunder i et løsningsorienteret perspektiv.

Vores forventninger til dig

Generelt kræver jobbet at du udadvendt og overbevisende i den måde, du kommunikerer på. Du har gennemslagskraft uden at virke tromlende og evner at bevare ro og overblik i tilspidsede situationer.

  • Du har flere års erfaring med telesalg og/eller direkte salg, mødebooking og kundeservice gerne fra forsikrings eller telebranchen, eller måske har du decideret erfaring med at nedbringe churn/kundeafgang i en lignende funktion/branche
  • Du er god både mundtligt og skriftligt
  • Du har bred IT erfaring, gerne Microsoft CRM
  • Du er selvledende og evner at bidrage til teamet med et smittende engagement
  • Du er målrettet og resultatorienteret med fokus på eksekvering og teamets mål
  • Du tager tingene med et smil, og lader dig ikke så let blæse omkuld
    Du er fleksibel og indstillet på forandringer i hverdagen
  • Du er parat til at arbejde med skiftende arbejdstider f.eks. 8-16 og 10-18

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider
  • Betalt mobiltelefon og internetadgang

Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Rikke Jehrbo på telefon 2937 3544.

Hvordan kommer du videre?

Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Søg" i annoncen her. Ansøgningsfrist er mandag den 23. oktober 2017.   Vi holder samtaler den 27. oktober 2017 i Svinninge.

Vi glæder os til at høre fra dig.  


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment