Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Brænder du for ledelse, og er du stærk indenfor softwareudvikling, så er dette jobbet for dig. Vi har gennem længere tid styrket udviklingen af IT-løsninger, der understøtter bankens forretningsprocesser og bidrager til øget digitalisering. Derfor har vi etableret en ny afdeling, som skal levere CRM-, RPA-, BPM- og SharePoint-løsninger. Til denne afdeling, som består af 10 dedikerede og kompetente udviklere, søger vi en erfaren afdelingsleder.

Udover ansvaret for personale og projekter skal du som afdelingsleder være med til at videreudvikle og standardisere vores arbejdsgange og processer. Vi arbejder løbende på at optimere "time to market" og dermed sikre en høj kvalitet. Afdelingen og området er i stor forandring, og du skal være med til at lede den forandring, både internt i udviklingsafdelingen og i hele IT-området. Jobbet indebærer samtidig rollen som stedfortræder for IT-udviklingschefen.

Desuden får du ansvaret for at:

  • Sikre et værdiskabende samarbejde med eksterne leverandører, der understøtter afdelingens leverancer
  • Samarbejde med forretningsområdet om at omsætte kundekrav og ønsker til specifikke løsninger
  • Implementere nye teknologier i samarbejde med andre IT-fagområder

Vi forventer, at du:

  • Muligvis er uddannet datamatiker, bachelor i softwareudvikling, datalog eller har en tilsvarende uddannelse indenfor IT samt erhvervserfaring indenfor lignende arbejdsområde
  • Har ledererfaring indenfor IT, men ikke nødvendigvis indenfor IT-udvikling
  • Som leder har opnået stærke resultater på IT-området og brænder for at lede dygtige og engagerede medarbejdere
  • Har gode samarbejdsevner og en systematisk og selvstændig arbejdsform
  • Arbejder struktureret, tager initiativ og trives med en travl hverdag
  • Har kendskab til agile udviklingsmetoder

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende, spændende og afvekslende lederjob, i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau
  • Gode muligheder for at afprøve og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Et godt arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar

Vil du vide mere ...

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Claus Callesen på 74 37 46 48.

Ansøgningsfrist 22. oktober

Ansøgningsfristen er 22. oktober, og vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbank ...

er Danmarks 4. største pengeinstitut med over 2.000 medarbejdere, der alle er dedikerede til at designe, udvikle, implementere og drive fremtidens bank til glæde for kunderne, medarbejderne og aktionærerne.

Sydbanks hovedsæde med ca. 600 medarbejdere ligger på adressen Peberlyk i Aabenraa, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse og ca. 60 km syd for Kolding. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner, bl.a. bankens IT-funktion.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment