Tilbage til liste

Dagrofa er i en rivende udvikling, hvor vi har stort fokus på vækst. Vi søger derfor en ejendoms-udviklingschef til Dagrofa Ejendomme, som skal være med til at sikre udvikling af nye og eksisterende butiksprojekter i kæderne MENY, SPAR samt Min Købmand.

Du får det overordnede ansvar for at udvikle og finde nye butiksprojekter til primært MENY-kæden. Derudover får du ansvaret for at udvikle og optimere den eksisterende lejemålsportefølje i tæt samarbejde med vores driftsorganisation. Du vil endvidere være ansvarlig for diverse ejen-domsprojekter i Dagrofa koncernen. Du driver afdelingen sammen med dine medarbejdere, og I har et tæt samarbejde med andre afdelinger i Dagrofa koncernen, herunder driftsorganisationerne i kæderne MENY, SPAR og Min Købmand.

Du skal sikre udvikling af nye MENY-butikker gennem opbygning af pipeline med afsæt i MENY’s landsanalyse og Dagrofas etableringsstrategi. Derudover skal du udarbejde indstillinger til direktionen for nye butiksprojekter. Du deltager i projekter i forbindelse med salg af Dagrofas butikker, og varetager ejeransvaret (drift, udlejning, vedligeholdelse etc.) på Dagrofa-ejede ejendomme. Afdelingen forestår også administration og controlling af Dagrofa-lejemål samt rådgivning og støtte til private købmænd ad hoc.

Du er uddannet ejendomsmægler, jurist, økonom eller lignende. Og så har du flere års erfaring med ejendoms- og butiksudvikling og gerne særligt med dagligvareplaceringer eksempelvis som developer, ejendomsmægler eller tilsvarende.

Du er en erfaren forhandler, der kan indgå stærke aftaler til gavn for vores butikker og Dagrofa. Du har solid driftsøkonomisk indsigt i ejendoms- og lejeforhold. Du har stærk indsigt i Erhvervsleje-loven og Planloven, og så har du stort kendskab til og netværk i udviklermarkedet i Danmark.

Du har strategisk flair for langsigtede løsninger og muligheder, og så er du analytisk samt grundig i din opgaveløsning. Du når altid opsatte mål og altid til tiden, og i overensstemmelse med indgående aftaler. Du er en stærk kommunikator, både i skrift og tale. Du skal samarbejde med mange interessenter, så derfor er det vigtigt at andre oplever dig som en holdspiller og at du arbejder for fælles mål. Du har humor og trives med en ærlig og direkte tone i samarbejdet.

Det er en forudsætning for jobbet, at du har et gyldigt kørekort.

Vi tilbyder et udfordrende job i en af Danmarks største dagligvarekoncerner med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi har et stærkt fagligt og personligt miljø, med kompetente og teamorienterede kolleger. Der er attraktive personalegoder som f.eks. personalekøb, helbreds-sikring og Dagrofa personalerabatter. Løn efter kvalifikationer samt bilordning.

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte Koncept- og udviklingsdirektør, Dagrofa, Martin Brinch Jöhncke, på mobil tlf. +45 41 99 35 44.

Send din ansøgning hurtigst muligt eller senest 20. september 2017.

 

Ansøgningsfrist: 20-09-2017
Tiltrædelse: 01-10-2017
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Ringsted
Kontaktperson: Martin Brinch Jöhncke
Mobil: 41 99 35 44.
Hjemmeside: http://www.dagrofa.dk

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment