Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Vil du være med til at positionere og konsolidere Sydbank som en af Danmarks største erhvervsbanker? Har du interesse for Trade Finance og et proaktivt lederskab? Brænder du for at understøtte Sydbanks største erhvervskunder med deres import- og eksportforretninger, sammen med et team på 10 kompetente kolleger? Hvis ja, så læs endelig videre.

Om afdelingen:

I Trade Finance er kundetilfredshed i højsædet, når vi håndterer vores kunders remburser, udenlandsk dokumentinkasso, udenlandske garantier og eksportfinansiering.

Sydbanks Trade Finance er kendt som en kompetent og konkurrencedygtig samarbejdspartner med fokus på de tætte og professionelle relationer. Vi rådgiver både bankens erhvervsafdelinger og internationale erhvervskunder med håndtering af deres import- og eksportforretninger til eller fra stort set hele verden.

Som afdelingsleder i Trade Finance:

  • Er du forretningsansvarlig for driften i Trade Finance og har særligt fokus på kundetilfredshed og løbende forbedringer af processer
  • Er du ansvarlig for at styrke og synliggøre Trade Finance overfor Sydbanks erhvervskunder og øvrige samarbejdspartnere
  • Skal du udøve aktiv salgsledelse, sætte mål og følge op – samt være en dygtig samarbejdspartner
  • Deltager du som sparringspartner i udviklingen af Trade Finance sammen med de øvrige udviklingsteams i Område Erhverv
  • Er du en proaktiv holdspiller og sparringspartner, der bidrager til et positivt og ambitiøs samarbejde på tværs af kundeteams, specialistenheder og i lederteamet i Område Erhverv

Vi forventer, at du:

  • Har et højt ambitionsniveau og kan lide at blive udfordret både personligt og fagligt
  • Kan lide at gøre tingene bedre end i går og drive forandringer
  • Kan lide at arbejde med mennesker og er bevidst om, at forandringer sker via mennesker og relationer
  • Har uddannelse på minimum bachelorniveau, kombineret med nogle års relevant erfaring indenfor området Trade Finance eller indenfor handel med udlandet
  • Har ledererfaring eller et stort potentiale for at kunne påtage sig lederansvaret
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau samt kan begå dig på tysk i forretningsmæssig sammenhæng

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et ambitiøst miljø – hvor kvalitet, samarbejde og dialog er nøgleord
  • En åben og inspirerende samarbejdsform og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved gensidig tillid og frihed med ansvar samt et godt kollegaskab

Vil du vide mere ...

Om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte områdedirektør for Erhverv Morten Barsballe Nielsen på 26 15 06 80.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest 28. september. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Erhverv

Er fysisk placeret i Sydbanks hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa.

Området – under ledelse af områdedirektør Morten Barsballe Nielsen – omfatter afdelingerne Erhvervskunder, Cash Management, Risk Management, Priser og Lønsomhed, Transaction Banking & Infrastructure og Trade Finance. Der arbejder 55 dygtige og engagerede medarbejdere i området.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment