Tilbage til liste

Vil og kan du tage et medansvar for at give 100.000 børn og unge endnu bedre kort på hånden? Give Børne- og Ungdomsudvalget det bedste beslutningsgrundlag? Skabe endnu bedre rammer for 17.000 medarbejdere i København? Understøtte effektiv anvendelse af ca. 10 mia. kr. til drift og 1,5 mia. kr. til anlæg? Så er du måske vores nye ressourcedirektør. 

Som ressourcedirektør bliver du en del af direktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der har ansvaret for bl.a. dagtilbud, folkeskoler, specialinstitutioner, fritidshjem og klubber, sundhedspleje samt børne- og ungdomstandplejen. Direktionen udgør forvaltningens overordnede administrative ledelse og består af en administrerende direktør og to direktører. Direktionen har ansvar for at servicere det politiske niveau og sætte strategisk retning for forvaltningens arbejde både centralt og decentralt. 

Målet er i samarbejde med ledere, medarbejdere og forældre at have fokus på kerneydelser, der sikrer, at alle københavnske børn og unge trives, lærer og oplever livsglæde i fællesskab med andre. 

 

Jobbet som direktør 

Som følge af et stærkt fokus på den faglige kvalitet på børne- og ungdomsområdet, omfattende krav om effektiviseringer på alle kommunens områder og store nationale reformer, gennemgår området væsentlige og komplekse forandringer. Derfor søger vi en ressourcedirektør, der kan understøtte den retning og de omfattende forandringsprocesser, der allerede er igangsat på børne- og ungdomsområdet. En direktør, som er skarp og visionær på effektiviseringsdagsordenen og i stand til at skabe sammenhæng mellem den faglige kvalitet og kravet om en mere effektiv drift og administrativ support til skoler og institutioner.  

Som ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen skal du sikre en robust og stabil økonomi på et stort og komplekst område, og du skal i samarbejde med koncernenhederne videreudvikle vores anlægsområde i en tid, hvor der måned for måned kommer flere børn til kommunen.

 

Som ressourcedirektør er du hovedansvarlig for 

  • effektiviseringer og optimering af driften
  • den overordnede udbygning af kapaciteten som følge af byens voksende børnetal 
  • at sikre sammenhæng mellem de enkeltes skolers og institutioners økonomi og forvaltningens løbende økonomistyring
  • tæt samarbejde med Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Koncernservice, Koncern IT og Københavns Ejendomme
  • at medvirke til god og konstruktiv dialog med ledelse på skoler og institutioner samt videreføre tillidsfulde relationer til ledelser og medarbejdere og deres repræsentanter i MED-systemet. 

Direktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen lægger vægt på at sætte tydelig retning og give stor lokal frihed, at de bedste løsninger samskabes, at kvalitet kan beskrives og tales om på tværs af fagligheder, at god og effektiv ledelse tager afsæt i en tillidsdagsorden samt at faglighed, ressourcestyring og strategisk ledelse hele tiden tænkes sammen. Som direktør vil du derfor ikke arbejde med dine områder alene, men skulle sætte dine ansvarsområder i spil over for kollegaer, decentrale ledere, faglige organisationer, chefer m.v. indenfor de politiske besluttede rammer.  

 

Dine personlige kompetencer 

Du forventes 

  • at have en solid ledelseserfaring, gerne fra den offentlige sektor eller anden politisk ledet virksomhed, hvorfra der kan dokumenteres synlige resultater 
  • at have en solid økonomisk baggrund med en akademisk eller anden relevant uddannelse
  • at bidrage med stor arbejdskapacitet, stærk kommunikativ evne, strategisk tænkning, implementeringskraft, personlig integritet, gennemslagskraft og god samarbejdsevne 
  • at stå for en samskabende, tillidsfuld og resultatorienteret ledelsesstil, der kan få medarbejdere og ledere til at vokse omkring dig. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Direktørstillingen påregnes besat på kontraktvilkår. 

Forventet lønniveau fastsættes efter nærmere aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Hertil kommer pension på 18,75 procent. 

Stillingen forventes besat snarest muligt, og senest den 1. november 2017. 

 

Nærmere information 

Du er velkommen til at kontakte administrerende direktør Tobias Børner Stax på 2147 6696 eller direktør Camilla Niebuhr på 2630 4290. 

Læs mere om Børne- og Ungdomsforvaltningen på http://www.kk.dk/artikel/vision-og-mission, hvor du også kan finde relevante dokumenter m.m. 

 

Søg stillingen via nedenstående link senest den 17. august 2017.

Vi forventer at bruge test i rekrutteringsforløbet samt at afholde samtaler i uge 34 og 35.

 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment