Tilbage til liste

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Lønsomhed er en hjørnesten i Sydbanks strategi Blå Vækst. I afdelingen Priser og Lønsomhed arbejder vi hver dag med at understøtte strategien, hvor vi fokuserer på prissætning og lønsomhed. Vi har brug for ekstra hænder, så hvis du er en skarp analytiker med sans for strategisk arbejde, er det måske noget for dig? Du skal brænde for at omsætte strategi til analyser og beslutningsoplæg, der løbende sikrer, at Sydbank træffer de rigtige beslutninger.

I Priser og Lønsomhed er vi 6 dygtige specialister med høj faglighed, der arbejder med prismodeller for Privat, Private Banking, Erhverv og Lokal Erhverv, ligesom vi er sparringspartner for vores kolleger i afdelingsnettet og i hovedsædet.

Som projektkonsulent skal du:

  • Operationalisere Sydbanks prisstrategi
  • Udtrække data fra datawarehouse til dine analyser
  • Udarbejde analyser og beslutningsoplæg til direktionen og prisudvalget
  • Deltage i produkt- og konceptudvikling – med fokus på prismodeller og lønsomhed
  • Holde fingeren på pulsen – følge med i, hvad der sker i markedet og hos vores konkurrenter
  • Opbygge samarbejdsrelationer med vores nære interessenter i organisationen – vi spiller hinanden stærke

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse (gerne cand. oecon , cand. merc eller lignende)
  • Har stærke it-kompetencer og solid erfaring med at lave udtræk af databaser og dataanalyse (vi bruger Microsoft BI)
  • Har stærke statistiske kompetencer
  • Er ambitiøs og selvstændig
  • Er relationsskabende og en god teamplayer
  • Udviser modenhed og beslutsomhed i din kontakt med kolleger
  • Er empatisk, proaktiv, kreativ og initiativrig, så du selvstændigt løser opgaverne med høj kvalitet til tiden

Vi tilbyder:

  • Store muligheder for indflydelse på, og prægning af, bankens pris- og lønsomhedsmodeller – vi er tæt på beslutningstagerne
  • Et uformelt og ligefremt arbejdsmiljø med en god, direkte og uhøjtidelig omgangstone
  • En spændende og udfordrende stilling i en kundefokuseret finansiel koncern

Vil du vide mere ...

Om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Kim Schwarz Sparre på 23 61 86 77. Alternativt på e-mail: kim.sparre@sydbank.dk

Ansøgningsfrist 10. august

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. august. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Sydbanks hovedsæde ...

Ligger på adressen Peberlyk i Aabenraa, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse og ca. 60 km syd for Kolding. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet bankens special- og fællesfunktioner.

Der arbejder ca. 600 medarbejdere i hovedsædet.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment