Tilbage til liste

Det går virkelig godt i Chr. Hansen. Vi har succes, og vi vokser. Derfor har vi brug dig. Hvis du altså leder efter et job, hvor du kan bruge alle dine evner og din viden samtidig med, at du har det godt sammen med dine kolleger. Du bliver en del af QC-laboratoriet på Produktion Site Roskilde. På Siten er vi mere end 100 kolleger i alt, så vi kender hinanden, og hjælpsomhed og samarbejde er derfor en helt naturlig ting for os.    

Analyser af mælkesyrebakterier, dokumentation, optimering m.m. 

QC-laboratoriet supporterer Chr. Hansen’s probiotika produkter, hvor mælkesyrebakterier er den aktive ingrediens. Vi leverer til Chr. Hansen’s kunder på det Globale marked. Laboratoriet er godkendt efter Sundhedsstyrelsens §39 og FDA godkendt. Dit arbejde kommer derfor til at handle om analyser af mælkesyrebakterier med vægt på klassiske mikrobiologiske og kemiske tests samt ad hoc opgaver.  

Du kommer bl.a. til at arbejde med:   

  • Traditionelle mikrobiologiske analyser , herunder kimtælling og kontaminant-analyser 
  • Dokumentation i vores IT-system, bl.a. LIMS 
  • Sikre kvalitet og validitet af analyseresultater via fagligt overblik 
  • Arbejde med løbende prioritering og tæt koordinering med teamet med henblik på at nå afdelingens mål 
  • Løse opgaver med betydning for laboratoriets daglige funktioner og kvalitetsstyringssystemer, herunder efterleve beskrevne SOP’er  

Derudover regner vi med, at du har lyst til at bidrage til at sikre, at vi også fremover har et godt og sikkert arbejdsmiljø.    

Uddannet laborant med lyst til at arbejde med GMP og sikre høj kvalitet 

Via din uddannelse og/eller hidtidige job, har du fået god kompetence inden for opgaverne ovenfor. Da vi arbejder med GMP, skal du have lyst til at arbejde inden for dette, som stiller store krav til kvaliteten i analyser, processer og dokumentation. Det kræver en struktureret arbejdsform og overblik, så du kan holde styr på detaljerne. Da kunderne kommer fra hele verden, er det nødvendigt, at du kan læse og forstå engelsk.    

Du får brug for din gode hukommelse, når du skal lære og huske fx arbejdsgange, flows, de mange forskellige bakteriestammer m.m. Da Chr. Hansen hele tiden er i udvikling, skal du kunne trives i et miljø, hvor der ofte sker ændringer i arbejdsgange og prioriteringer. Det kræver nogle gange en evne til at tage tingene med et smil – med andre ord, skal du kunne lide at have travlt. Her er det så også vigtigt, at du er en holdspiller, der har lyst til at hjælpe dine kolleger – for sammen kan vi klare alt.     

QC Laboratoriet – din nye afdeling 

Du får 22 gode kolleger på laboratoriet i Roskilde. Vi er p.t. 16 teknikere som dig selv, 2 teamledere,  3 mikrobiologer og 1 afdelingsleder. Vores hovedfokus er at levere pålidelige analyseresultater for kunder globalt. Vi er ikke bange for at sige, at vi er vilde med høj kvalitet, og vi er da også lidt stolte af, at vores arbejde hjælper til at gøre en forskel for folkesundheden. Samtidig lægger vi stor vægt på at passe på hinanden, når vi er på arbejde. Måske er det derfor, vi er en del, der har været her i mange år. Her er ganske enkelt godt at være.    

Hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål til denne stilling, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorthe Helbo på 5339 0455 eller Teamleder Lonni Dakhini Morbech på 5339 0578.   

Søg venligst stillingen online. Husk venligst at indsætte referencer og vedlægge dit CV sammen med din ansøgning. Her har du desuden mulighed for at oprette dig i vores CV-bank.      

Ansøgningsfristen er den 6. august, og vi planlægger at afholde samtaler i uge 33-34.    

Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen på: www.chr-hansen.com/career 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment