Tilbage til liste

 
– selvstændige controlleropgaver i international virksomhed i vækst
 
På vegne af Vikan A/S søger vi en assistant controller til at supportere med såvel driftsanalytiske som transaktionelle opgaver. På sigt har du bl.a. mulighed for at få selvstændigt ansvar for udvalgte datterselskaber, inklusiv månedsregnskab og månedsrapportering. Kan du se dig selv ”på den anden side af bordet” og udvikle dig fra eksempelvis nyuddannet revisor til business controller i en international produktionsvirksomhed, så er det dig, vi søger. 
 
Driftsøkonomisk support og service til forretningen
Du bliver en del af en dynamisk og forretningsorienteret økonomifunktion, der i dagligdagen fungerer som et shared service center for såvel moder- som datterselskaber, og du får reference til group finance manager. Som assistant controller får du en række spændende opgaver af både forretnings-, udviklings- og driftsmæssig karakter, herunder samarbejde på tværs af organisationen og værdikæden. Dine primære opgaver knytter sig til:
  • Controlling af datterselskaber/salgsselskaber, inklusiv månedsrapportering
  • Support på global debitorstyring og opfølgning
  • Koordinering af forsikringsforhold
  • Bidrag til perioderegnskaber og månedsrapportering generelt
  • Deltagelse i budgettering og budgetopfølgning  
  • Selvstændigt ansvar for at drive diverse projekter   
Potentiale til mere 
Du er eksempelvis færdiguddannet revisorelev, HD (R), finansøkonom eller tilsvarende og ønsker at ”komme på den anden side af bordet” i en international virksomhed med global afsætning. Alternativt sidder du i en regnskabsfunktion i en produktionsvirksomhed, men savner udviklingsmuligheder og et internationalt perspektiv. Når du er kommet godt ind i jobbet og kender virksomheden, er mulighederne mange. Du kan derfor se dig selv udvikle dig fagligt og personligt, samt løbende påtage dig nye opgaver og øget ansvar.
 
Du kan din grundlæggende regnskabsmæssige metier og er som person struktureret, kvalitetsbevidst, pligtopfyldende og videbegærlig. Du har en god forretningsforståelse og kan lide at begå dig på forskellige niveauer i organisationen, ligesom du trives med selvstændige opgaver. Du mestrer MS Excel og har erfaring med ERP systemer, gerne MS Dynamics AX. Vikan bruger AX2012 og TARGIT som BI. Da du bliver en del af en international virksomhed, forventer vi, at du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale. 
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden, People & Performance, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Recruitment Anders Jørgensen på tlf. 3051 7789 eller seniorkonsulent Pernille Sort på tlf. 2020 0339. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rette kandidat – så jo før du søger stillingen, jo bedre er dine muligheder.  
 

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment