Tilbage til liste

Kunne du tænke dig at fortsætte din karriere i Nordens førende investeringsbank? Vi løber stærkt og har derfor brug for en eller flere dygtige investment banking professionals, der kan starte snarest.

Carnegie er den mest aktive nordiske spiller på det danske marked, og vi fortsætter med at blive betroet spændende opgaver af vores kunder på tværs af hele vores rådgivnings-palette. Her kan du se en liste over de transaktioner, vi har deltaget i.

I Norden arbejder i alt mere end 100 professionals inden for investment banking. I Danmark er vi i dag 26 kolleger og et team i vækst. Vil du med på holdet?

I Carnegie får du mulighed for faglig sparring med de dygtigste specialister i branchen. Inden for alle tre forretningsområder ranker kunderne os helt i top. Vi kan derfor tilbyde en stejl indlæringskurve og et udfordrende og lærerigt job med rigtig gode udviklings-muligheder.

Vi er en moderne arbejdsplads med et professionelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alles bidrag er vigtige uanset funktion.

 

Central og ansvarsfuld rolle

Som Senior Associate får du en central og ansvarsfuld rolle i forbindelse med styringen af opgaver på strategiske transaktioner for vores kunder.

Endvidere vil du få ansvar for at udarbejde vigtige analyser og deltage i kundemøder. En stor del af jobbet indebærer, at du skal yde professionel sparring og support til Directors og Managing Directors.

Du vil komme til at arbejde på kundeprojekter og på pitches inden for både M&A, DCM samt børsnoteringer og andre ECM transaktioner. En del af arbejdet vil foregå i samarbejde med kolleger på de øvrige Carnegie kontorer i Norden.

 

Har du ambitioner og drive?

Du har naturligt drive, stort kundefokus og en udpræget kommerciel tankegang.

Du er analytisk skarp, har solid talforståelse og en struktureret og praktisk arbejdsform. Det er vigtigt for dig at levere 100% kvalitet -  hver gang.

Du har en relevant finansiel uddannelse suppleret med 2-4 års erfaring fra et lignende job inden for transaction advisory, private equity eller consulting. Måske du også har arbejdet i udlandet.

 

Holdspiller med overblik og godt humør

Positivt teamwork er en stor del af Carnegies succes. Du skal derfor være en ægte hold-spiller. Det er også vigtigt, at du kan håndtere et højt arbejdstempo og skarpe deadlines, samtidig med at du bevarer overblikket og dit gode humør.

Da vi arbejder i et internationalt miljø, er det en forudsætning, at du taler og skriver både flydende dansk og engelsk.

 

Ansøgning

Ansøgning, CV, referencer og anden relevant dokumentation uploades via vores hjemmeside senest den 9. august 2017. Har du spørgsmål, kan du kontakte HR på HR@carnegie.dk eller telefon 32 88 02 00.

 


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment