Tilbage til liste

Om jobbet

Vil du være en del af en ambitiøs og stolt kultur? Er du en stærk og motiverende leder, som er god til at forankre nye tiltag? Har du lyst til at drive og udvikle policeafdelingen med dit solide kendskab til branchen og din evne til at optimere processer? Så er du måske den policechef, vi søger for GF Forsikring.  
 
GF Forsikring er en organisation med korte beslutningsveje, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor du får mulighed for at levere resultater sammen med kreative, engagerede og kompetente kolleger. Du får medansvar for at løfte og eksekvere på GF Forsikrings strategi om at blive en stærk, landsdækkende spiller, der modsvarer kundernes krav og dermed bliver det foretrukne forsikringsselskab. Du får reference til direktøren for kunde- og salg, og din primære arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Odense.  
 
Effektiv drift og udvikling af policeafdelingens aktiviteter 
Din fornemmeste opgave bliver at sikre effektiv drift samt udvikling af policeafdelingens aktiviteter, herunder iværksættelse af processer rettet mod funktionens strategiske fokusområder samt ledelse af afdelingens medarbejdere. I samarbejde med direktøren for kunde- og salg samt kolleger i forretningsledelsen bliver du ansvarlig for at udforme den overordnede policestrategi og opsætning af konkrete mål i forhold til optimal udnyttelse og effekt af den samlede indsats. Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
  • Sikring af høj produktivitet, kvalitet og hastighed for at servicere organisationen bedst muligt
  • Sikring af højt serviceniveau samt effektiv betjening af kunder og kundeklubber
  • Udvikling af policeområdet, herunder initiativ til optimering af processer og formidling af nye tiltag til gavn for såvel kunder som organisationen
  • Overholdelse af samarbejdsaftalen mellem GF-klubberne og virksomheden
  • Behandling af klager i overensstemmelse med forretningsgang
  • Repræsentere virksomheden såvel internt som eksternt efter aftale
  • Budgetansvarlig for policeafdelingen
  • Ledelse og udvikling af medarbejdere 
Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at gennemføre forandringsledelse, samt din evne til at formidle og forankre nye processer og arbejdsgange. Du vil blive målt på din evne til at skabe et solidt fundament for GF Forsikring på policeområdet. 
 
Kommerciel baggrund og ambitiøs leder med branchekendskab 
Du har en kommerciel baggrund og sidder sikkert i dag i en lignende stilling i forsikringsbranchen, eller har ambitioner om det. Du er uddannet fra Forsikringsakademiet, og måske har du allerede kendskab til forsikringssystemet TIA. Helt afgørende er dog din faglighed og din lederprofil.  
 
Du er udadvendt, ambitiøs og innovativ, og du går naturligt foran og viser vejen for dine medarbejdere. Du er dygtig til at skabe netværk og samarbejde såvel internt som eksternt – og så har du politisk tæft og stærke kommunikative evner.  
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Erik Barslund fra People & Performance på tlf. 3072 4607. Alle henvendelser behandles fortroligt. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige – så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment