Tilbage til liste

Vil du gerne have det faglige ansvar for regnskabsafdelingen og årsregnskaberne i en stærkt voksende virksomhed i København? 

Vi søger en teamleder/regnskabsansvarlig – som er interesseret i at have det faglige ansvar – til vores kunde – en succesfuld og ekspanderende produktionsvirksomhed. Din nærmeste leder bliver regnskabschefen.

Det samlede overblik:

Du indgår i et finansteam med 3 andre medarbejdere, og du har det daglige ansvar. Du fungerer som problemløser og sparringspartner, og du har det samlede overblik og bidrager med din regnskabsindsigt. Derudover deltager du i det løbende arbejde og hjælper til, hvor der er behov for det i finansteamet.

Du vil opleve en afvekslende hverdag i et tæt samspil med regnskabsteamet, som sidder i et åbent kontormiljø. Der er tale om en fuldtidsstilling, og du tilbydes en attraktiv lønpakke.

Din faglige baggrund: 

  • Du har en HD ® eller lignende uddannelse og gerne baggrund som revisor eller regnskabskonsulent
  • Du har en solid regnskabsforståelse, herunder løbende afstemninger og klargøring af materiale til revisionen
  • Du ser it som en naturlig del af dit arbejde – og et kendskab til Axapta/Dynamics (AX) vil være en fordel. Desuden er du særlig rutineret bruger af Excel.

Personlige egenskaber:

  • Du vil gerne videreudvikle dig i en lederrolle
  • Du tager naturligt ansvar for at koordinere opgaver og sikre en høj regnskabskvalitet
  • Du bliver motiveret af den daglige sparring og kommunikation med kolleger og ledelse
  • Du arbejder både operationelt og med det faglige overblik
  • Du fremtræder udadvendt, og du kan lide at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Du har øje for detaljer og arbejder struktureret
  • Du trives i et positivt miljø med en fri og frisk tone

Hvis du vil videre:

Kontakt snarest chefkonsulent Tina Løwenstein Noesgaard på telefon 33 24 40 80 eller send din ansøgning mærket 2951-3197 TLN som Word-fil til info@centrum-personale.dk

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment