Tilbage til liste

- til Datawarehouse

Vil du være med til at skabe fremtidens Datawarehouse?

Vi søger en specialist, der kan vedligeholde og udbygge vores Datawarehouse. Vi er i en rivende udvikling med nye kunder, mere specialiserede produkter og servicetilbud. Derfor er der stigende behov for relevante data til blandt andet kunderapportering, digitale kundeløsninger, kampagner, bestyrelsesoplæg m.m.  

Dine primære opgaver bliver at vedligeholde og udvikle løsninger i SAS Datawarehouse. Du vil have en del kontakt med eksterne konsulenter i udviklingen af løsninger, hvor din opgave bliver at sikre best practice. Du har interesse i alle dele af processerne fra analyse og kravspecifikation til vedligehold og dokumentation.

Du vil indgå i et team med fem dygtige specialister, der arbejder med opgaver inden for data, ledelses-rapporter og analyser. Vi er ambitiøse og lægger vægt på at hjælpe hinanden. Tonen er uformel og ansvaret er delegeret.

Erfaring med SAS og rapportering

Af faglige kvalifikationer forventer vi, at du:

  • har relevant videregående uddannelse
  • arbejdet med Datawarehouse og datamarter
  • erfaring med SAS DI-Studio
  • kendskab til SAS Management Console
  • erfaring med SAS Visual Analytics og SAS Add-in for Microsoft Office
  • erfaring med rapportering og analyse i SAS VA, Microsoft Power BI eller lignende værktøjer
  • god til at forstå andres behov og omsætte dem til data, rapporter og analyser
  • har 3-5 års erfaring inden for data og analyse

Struktureret og god til at dele viden

Som person er du:

  • hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og udfordringer
  • omhyggelig og struktureret, når du løser opgaver
  • udadvendt og serviceminded, da du får en bred kontaktflade
  • en holdspiller, der kan lide at dele din viden

En velfungerende organisation i udvikling 

Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Vi bor centralt med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus og tilbyder personalegoder som motionsrum og en særdeles god personalerestaurant.

Ansøgning og spørgsmål 

Har du lyst til at være en del af vores afdeling, så send os din ansøgning via ansøgningslinket senest den 4. maj. Vi indkalder løbende til samtale.

Du er velkommen til at kontakte teamleder Steen Norstrøm på tlf. 23 22 92 15, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en samlet formue på 281 mia. kr., indbetalinger på knap 8 mia. og vi er 250 medarbejdere. Vi har en særlig position som et arbejdsmarkeds­pensions­selskab, der også er en aktiv spiller på markedspladsen. Vores formål er at skabe værdi for kunderne ved at gøre pensionen mere værd. Det sker primært gennem høje afkast, lave omkostninger og en god kundeoplevelse med attraktive produkter, effektiv administration og en ambitiøs og gennemført rådgivningsindsats.
Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment