Tilbage til liste

Brænder du for revision, og ønsker du et job som intern revisor i en organisation med et højt ambitionsniveau, og hvor der er en passende balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv? Du er måske den revisor, vi søger til team Finans/Regnskab & IT i bankens hovedsæde i Aabenraa.

I Intern Revision har vi en mission om til enhver tid, at beherske de nødvendige kompetencer indenfor revisionsområdet. Vores vision er at udføre revisionsydelser af høj kvalitet og være værdiskabende for banken via sikring af, at forretningsgange, interne kontroller og systemer fungerer sikkerhedsmæssigt betryggende.

Som intern revisor i team Finans/Regnskab & IT skal du:

  • Planlægge og udføre revision i banken samt bankens tyske filialer og datterselskaber
  • Deltage i opstarts- og afrapporteringsmøder overfor de reviderede
  • Udarbejde revisionsrapporter og erklæringer
  • Udføre årsregnskabsrevision, herunder revision af processer og kontroller, der fører frem til aflæggelse af koncernens interne- og eksterne regnskab
  • Udføre revision af forretningsgange og implementerede kontroller i forbindelse med koncernens forretnings- og aktivitetsområder, herunder anvendte systemer
  • Udføre revision af særlige områder, herunder Hvidvask, Operationelle risici, Betalingsformidling mm.
  • Deltage i den løbende proces med udvikling af anvendte revisionsmetoder

Vi forventer, at du:

  • Har nogle års erfaring fra et revisionsfirma eller en intern revisionsafdeling
  • Har en relevant uddannelse f.eks. cand.merc.aud. eller HD og ønsker eller er i færd med at uddanne dig til cand.merc.aud.
  • Har lyst til og er motiveret af, at du løbende skal holde dig ajour indenfor revision
  • Er god til at formulere dig i både skrift og tale
  • Har en positiv tilgang til udfordringer og nye opgaver

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i et uhøjtideligt miljø, hvor kvalitet, samarbejde og dialog er nøgleord
  • Gode udviklingsmuligheder og et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar

Vil du vide mere...

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ingolf Milther Nielsen på 74 37 31 10 eller mobil 61 63 55 00.

Ansøgningsfrist 7. maj

Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest den 7. maj. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Intern Revision i Sydbank...

er fysisk placeret i bankens hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa. Området omfatter teamsene Finans/Regnskab & IT, Kredit, Handel, Modeller og Solvens. Intern Revision beskæftiger 19 dygtige og engagerede medarbejdere under ledelse af revisionschef Ole Kirkbak.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment