Tilbage til liste

Vi søger en ny kollega til vores succesfulde Facility Management (FM) og ESDH-team, der kan installere dette SQL-baserede system og tilpasse det ude hos vores kunder.
 

Her er muligheden for et spændende og udfordrende job i én af Nordens største ESDH-, FM, EDM og PDM-virksomheder. Vi søger dig, der har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, Cand. Scient. Techn. eller lign. og har lyst til at arbejde som konsulent i tæt samarbejde med vores kunder. Det er ikke dig, der skal programmere vores FM-system, men dig, der skal tilpasse, installere og implementere det hos kunderne. Det vigtigste for os er, at du har den rette personlighed i form af en servicemindet og samarbejdsorienteret personlighed. Vi tilbyder et job i en økonomisk solid, markedsledende virksomhed, der samtidig er innovativ med spændende produkter og de dygtigste medarbejdere. Vi har stort fokus på at være med forrest i feltet, på medarbejdertrivsel, humor og god stemning. Er du vores nye kollega?

Du:

  • har viden om byggebranchen og også gerne Facility Management og dokumenthåndtering
  • har viden om SQL og grundlæggende viden om databaser (ikke egentlig programmering)
  • er i stand til at rådgive kunderne og hjælpe dem til at anvende vores FM- og ESDH-system mest optimalt, bidrage til videreudviklingen, implementere det hos kunderne, foretage kundetilpasninger, deltage i kundemøderne sammen med salg, være sparringspartner for kunderne og guide dem i optimal brug af vores system
  • har forretningsforståelse
  • er i stand til at synliggøre værdien af digitalisering i relation til ejendomme og porteføljestyring over for kunderne
  • kan simplificere og formidle komplekse digitale muligheder over for kunderne
  • kan via sparring hjælpe kunderne til realisering af strategiske, taktiske og operationelle mål inden for teknologioptimering og digitalisering
  • er interesseret i at tilegne dig viden om bygningers brug og drift og hjælpe kunden med at indarbejde denne viden i alle byggeriets faser
  • opleves som et sympatisk menneske, der er en god kollega
  • har en positiv tilgang til kunderne og opgaverne
  • er robust og er i stand til at arbejde med godt humør og høj effektivitet, også selvom der er travlt
  • er engageret, proaktiv og har gode samarbejdsevner
  • har et naturligt talent for at rådgive kunder og er servicemindet, da vi først ser et salg som succesfuldt, når løsningen er implementeret ordentligt, og vi ved, at vores kunder er tilfredse og bruger FM- og ESDH-systemerne optimalt
  • taler og skriver dansk og engelsk på et ordentligt niveau

Det er en fordel, men er ikke et krav, hvis du har erfaring/kendskab til:

  • Byggebranchens organisering og styringsmekanismer
  • FM i almindelighed
  • CAD-platforme som anvendes i branchen (hovedsaligt Revit og AutoCAD)
  • IT-infrastruktur

Udfordringer til dig

Vi søger en ny kollega til vores FM- og ESDH-team. Du vil få kolleger og sparringspartnere fordelt over hele landet i vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Vejle, Ringsted og Værløse. Du skal have nemt ved at samarbejde og kommunikere med andre mennesker, da du både skal kunne kommunikere internt og med vores kunder.

Vi tilbyder

  • et rigtig godt arbejdsmiljø med en frisk, humoristisk tone og stort fokus på medarbejdertrivsel
  • muligheden for at få faglig sparring på et højt niveau i form af et stort antal yderst kompetente kolleger
  • et udfordrende job hos Danmarks største og førende leverandør af CAD-løsninger
  • mulighed for salg af markedets bredeste produktportefølje og bedste CAD-/dokumenthåndteringsløsninger
  • dygtige kolleger – både i form af salgskonsulenter og tekniske systemkonsulenter
  • god fast løn med bonus og pension
  • sundhedsforsikring
  • rigtig god frokostordning

Om os

Vores vigtigste aktiv er en meget stor stab af kvalificerede medarbejdere – vi er pt. knap 220 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Norden, hvoraf de 125 sidder i Danmark. Vi er en ambitiøs og dynamisk it-konsulentvirksomhed, der er med forrest i feltet, men er samtidig en solid virksomhed med mangeårig erfaring på markedet. Vi er blandt de største landsdækkende leverandører af EDM, ESDH-, PDM- og FM-systemer til industri- og byggebranchen. Vi er totalleverandør af løsninger samt autoriseret forhandler af Autodesks produkter og en lang række tilhørende applikationer. For at sikre vores kunder en professionel anvendelse af de solgte løsninger, tilbyder vi en lang række forskellige kurser i Værløse, Vejle, Ringsted, Aalborg og Århus. Vi har som noget meget unikt vores egen udviklingsafdeling beliggende i Aarhus, så alt vores egenudviklede software er danskproduceret.

Interesseret?

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter med det samme, hvis vi finder den helt rigtige medarbejder, så send din ansøgning hurtigst muligt! Så længe opslaget er på Internettet, er stillingen dog ledig. Se også mere på www.nti.dk.

 
Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment