Tilbage til liste

Har du controller-erfaring samt solid økonomisk og forretningsmæssig indsigt? Vil du stå for økonomistyringen og have en central, spændende og udviklingsorienteret rolle hos en større velkonsolideret entreprenørvirksomhed?

JKS søger for kunde en økonomichef til spændende nyoprettet stilling

Jobbet:

Som økonomichef får du en central position i virksomheden. Du bliver økonomisk og strategisk sparring for direktionen, ved at levere værdiskabende rådgivning til forretningen. Din rolle bliver at skabe transparens i indtjeningen, bedre kvalitet i beslutningsprocesser og ikke mindst en konstruktiv udfordring af virksomhedens strategi med udgangspunkt i økonomisk og forretningsmæssig indsigt.

Konkret skal du rapportere og lave økonomiske analyser samt udarbejde budgetter, langtidsbudgetter og estimater. Du deltager i administrationsmøder, hvor du gennem visualisering gør strategien forståelig og overskuelig.

Du får det personalemæssige ansvar for de 2 medarbejdere i økonomiafdelingen og administrativ ledelse af alle på kontoret. I samarbejde med direktionen står du bl.a. for MUS, koordinering, planlægning samt handlingsreferater og opfølgning på møder.

Du har ansvaret for alle de økonomiske aspekter i virksomheden - opgaverne her vil være af både praktisk og strategisk art.

Du vil også være en del af at få implementeret et nyt timeregistrerings- samt økonomisystem.

Profil:

Du har en uddannelse indenfor økonomi og har nogle års erfaring med controlling, økonomistyring og rapportering. Du kommer derfor med en stærk økonomisk baggrund, solid forretningsmæssig forståelse samt analytisk sans og evnen til at gennemskue komplekse sammenhænge.

Som person er du proaktiv og selvkørende og formår både at gå i detaljer og skabe det store økonomiske overblik. Du har stærke kommunikationsevner og er en respekteret leder, der kan indgå i konstruktive dialoger med projektledere og taksatorer.

Det falder dig naturligt, at tage initiativ og du følger dine opgaver til dørs. En positiv, engageret og uformel tilgang til arbejdet, vil være en fordel.

Virksomheden tilbyder:

  • Gode muligheder for at få indflydelse og medbestemmelse
  • En velkonsolideret virksomhed med et godt ry
  • Et rart arbejdsmiljø, hvor folk passer på hinanden
  • Sociale arrangementer, med god tilslutning
  • God løn samt bonusordning afhængig af resultater

Ansøgning:

Send din ansøgning og dit CV til 199HRJ025@jks.dk hurtigst mulig. Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent i JKS Career Henriette R. Jønsson via mail til hrj@jks.dk eller på telefon til +45 30 85 13 10


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment