Tilbage til liste

Munters A/S

Munters A/S er en professionel leverandør af energieffektive løsninger til industriel luftbehandling og staldventilation. Munters A/S tilbyder innovative og energieffektive løsninger inden for affugtning, klimastyringtørringopvarmning, befugtning, evaporativ køling, ventilation og energigenvinding. Som global markedsleder med mere end 4000 ansatte inden for energieffektive luftbehandlingsløsninger tager Munters A/S deres sociale ansvar meget alvorligt. Det betyder, at vi leverer løsninger, der giver vores kunder de bedste muligheder for at reducere deres energiforbrug. Munters A/S har produktion i Farum og Aars i Danmark. Læs mere om Munters A/S på www.munters.com/da.

Til fabrikken i Aars, hvor vi producerer staldventilationsløsninger, søger vi nu en erfaren:

Konstruktør eller teknisk designer

Konstruktion – Dokumentation – Implementering i produktion

Du får ansvaret for produkttilpasninger, konstruktion og dokumentation af Munters A/S’ produktportefølje, der produceres på fabrikken i Aars. Du kommer til at arbejde tæt sammen med produktionen og montørteamet, hvor du bliver et vigtigt aktiv til at sikre optimale tekniske og konstruktionsmæssige løsninger. Du har fokus på den praktiske anvendelse og montage af produkterne samtidigt med, at du forstår vigtigheden af at konstruere løsninger, der er produktionsmæssigt optimale. Du bidrager med din erfaring og viden fra idé til implementering i produktionen, og du bistår salgsafdelingen med illustrationer og beskrivelser til at støtte salgsarbejdet. Dine arbejdsopgaver består blandt andet af konstruktion samt dokumentation, udarbejdelse af styklister, montagevejledninger og anden teknisk dokumentation. Endvidere tilbydes du tværorganisatoriske opgaver med nye produkter og projekter, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med kollegaer i blandt andet Italien, USA og Asien.

Du har en teknisk uddannelse som produktionsteknolog, bygningskonstruktør, maskintekniker, teknisk designer eller lignende, og du har gerne erfaring med konstruktion i plast og/eller stål. Vigtigst er dog, at du har praktisk erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed. Vi forventer, at du har erfaring med at tegne i 3D (gerne Solid Works), erfaring med MS Office-pakken samt generelt har en god IT-forståelse. Det er et krav, at du har et højt niveau i dansk og engelsk i skrift og tale, da du er i dialog med kollegaer på tværs af landegrænser.

Din arbejdsform er kendetegnet ved systematik og struktur, hvor du har et godt blik for såvel detaljen såvel som helheden, og du håndterer helt naturligt de mange bolde, som skal holdes i luften i løbet af en dag. Du er serviceminded, initiativrig og kreativ, og du er i stand til både at arbejde selvstændigt og indgå i teamsamarbejde såvel i Aars som i internationale sammenhænge i koncernen.

Vi forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand fra virksomhedens domicil i Aars.

Vi tilbyder et udfordrende og attraktivt job i en international virksomhed i vækst. Kan du se dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”426-MUN” til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent Flemming Lund, Sensu A/S på +45 5077 0451.

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment