Tilbage til liste

Praktikant - bygningskonstruktør

Vil du prøve kræfter i nordens førende Ingeniørvirksomhed?

Er du kommende Bygningskonstruktør-praktikant, der brænder for byggeledelse?Vi søger en praktikant til Byggeledelse hos Rambøll Odense. Du vil indgå i et yderst professionelt team, hvor du vil få tildelt egne ansvarsområder. Derfor er det vigtigt, at du er klar til at tage ansvar på dine skuldre og brænder for at styre byggesagen sikkert i hus.Som byggeleder er hverdagen uforudsigelig, og man skal kunne omstille og tilpasse sig omstændighederne på en dynamisk byggeplads.Tempoet er som regel højt men spændende, og man skal kunne samarbejde på tværs af faggrupper og forstå de komplikationer, som samarbejdet på byggepladsen kan give, derfor er en byggeleders vigtigst værktøjer at kunne sætte sig rigtigt godt ind i byggesagen og overskue alle aspekter i den, være pragmatisk, løsningorienteret og kunne samle og lede entreprenørerne til sagens bedste.Er byggeledelse noget, du brænder for, og har du de rigtige forudsætninger, så kan det være du er vores kommende praktikant i Rambøll Odense.

Praktikstedet

Du vil blive tilknyttet Rambølls kontor i Odense C, men din daglige gang vil blive på den byggeplads, der på praktiktidspunktet, vil give mest mening, og du vil indgå i byggeledelsesteamet på lige fod med de andre i teamet.Omgangen på kontoret, såvel på byggepladsen er uformel, men professionel, med kollegaer der brænder for byggeri.På byggepladsen vil du, bl.a. komme til at arbejde med: 

-          Økonomi 

-          Tidsstyring

-          KS af entreprenørens arbejde

-          Stade-opgørelser

-          Daglig problemløsning

-          Bygge- og sikkerhedsmøder 

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en erfaren byggeleder, der sikkert vil guide dig gennem dit praktik forløb.

Kandidaten

Den ideelle kandidat

-          Robust

-          Godt kendskab til omgangstonen på byggepladsen

-          Baggrund som håndværker 

-          Ansvarsbevidst

-          Pligtopfyldende

-          Stærk i IT (MSP, Revit, Office mm)

-          Kan tage beslutninger, når det gælder

Hvad kan Rambøll give dig

Vi ønsker at styrke dig i din fremtid som Bygningskonstruktør og give dig et indblik i den verden, der venter, efter eksamen er overstået samt at styrke din teoretiske viden yderligt og sammenstykke den med praktisk forståelse.Vi tror ikke på, at man lærer noget i sin praktikperiode ved kun at beskæftige sig med en ting. Vi prøver at introducerer kandidaten for så mange aspekter af byggesagen, som muligt for at give dig en god ballast med tilbage på skolen.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da Jan Bronke på jnbr@ramboll.dkØnsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på "Apply for job online"

Send din ansøgning inden 15. juni 2017.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment