Tilbage til liste

For vores kunde, SSP Denmark A/S i Københavns Lufthavn i Kastrup, søger vi en ansvarlig og faglig kompetent regnskabschef, som kan bidrage til sikker drift og fastholde virksomhedens positive udvikling og vækst.

Med reference til økonomichefen vil du være ansvarlig for driften af regnskabsafdelingen i et spændende internationalt miljø.

Du får en central rolle med ansvar for at sikre og videreudvikle en professionel regnskabsfunktion.

Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver vil være som følgende:

  • Regnskabsansvarlig for 3 selskaber
  • Ansvarlig for – og kontrol – af afstemninger
  • Budgetter
  • Analyser
  • Månedsafslutning
  • Årsregnskaber
  • Sikre effektive interne kontroller
  • Rapportering bl.a. til hovedkontoret i Storbritannien
  • Intern og ekstern revision
  • Kontakt til offentlige instanser, revisor og bank
  • Diverse ad hoc-opgaver

Profil:

Den ideelle kandidat er analytisk, omhyggelig og struktureret samt arbejder målrettet imod deadlines. Du besidder en høj grad af faglighed, er kvalitetssikrende og god til at bevare overblikket. Som person er du åben, udadvendt og serviceminded. Du arbejder selvstændigt, men er også en teamplayer og er typen der naturligt går i front og yder en ekstra indsats, når der er behov herfor. Du er robust, har et godt humør og er god til at kommunikere. Du trives bedst med ansvar og til tider travlhed i en spændende organisation. Du er forandringsparat, fleksibel og trives med hands-on.

Kvalifikationer:

Du har uddannelse inden for økonomi (eksempelvis HD(R), eller Cand.merc.aud.) samt 3-5 års erfaring som regnskabschef eller fra revisionsbranchen.

IT- og sprogkundskaber:

Du har gode IT-kompetencer og det er en fordel, at du har erfaring med et eller flere økonomisystemer, fx Navision. Du er bruger af MS Office og er endvidere superbruger i Excel.

Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau både i skrift og i tale.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til kvalifikationer/fast stilling – fuldtid.

Tiltrædelse:

Snarest mulig,dog senest 1/6-2017

Kontaktperson:

Seniorkonsulent Ann Palmquist eller rekrutteringskonsulent Christina Lyngbye JOBID: 900025

Om virksomheden:

SSP Denmark A/S er ’The Food Travel Experts’. SSP har leveret kulinariske oplevelser i verdensklasse på tværs af kloden i mere end 60 år. SSP’s enestående portefølje af lokale, internationale og skræddersyede brands spiller en afgørende rolle i at give unikke, spændende og suveræne madoplevelser på alle lokationer rundt om i verden. Virksomheden beskæftiger 950 ansatte i Danmark.

Active Search 1998 A/S

Strandvejen 62F, 1. sal
2900 Hellerup

+45 70 22 77 99

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment