Tilbage til liste

Vil du være en del af en virksomhed, som sætter kunden i højsædet? Hvor du får lov til at tage masser af ansvar og arbejde med kommunikationsløsninger, der oprigtigt skaber værdi for dine kunder? Og vil du være en del af et velfungerende team, som gerne sparrer med hinanden? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så kunne du meget vel være vores nye kollega!

Du brænder for hele værdikæden i salg

Helt overordnet får du to ansvarsområder; at fastholde og udvikle eksisterende erhvervskunders aftaler samt lave opsøgende salg til potentielle kunder. Kernen i begge dine ansvarsområder ligger i, at du forstår at arbejde med relationer både internt og eksternt, fra de gode kundemøder til feedback til eks. markeds- og produktafdelingen.

Konkrete opgaver, du løser vil f.eks. være at:  

  • Sikre, at kunden til stadighed har den rette løsning, dvs. genforhandle aftaler og afholde jævnlige status- og opfølgningsmøder
  • Skabe værdiskabende løsningssalg som bidrager til kundens forretning, herunder at se bindeleddet mellem vores produkter og kundens kommunikationsbehov – og den RETTE løsning
  • Lave workshops i samarbejde med tekniske afdelinger inden for alle kategorier, herunder at indbyde alle parter og facilitere det i samarbejde med tekniske eksperter og evt. kunden
  • Bidrage til yderligere vækst ved opsøgende salg pr. telefon og møder hos kunden
  • Lave tilbud/udbud i tæt samarbejde med eksperter fra Market og Center of Excellence

Interesserer du dig for nye gadgets – og er et håndslag også en aftale for dig?

Det er essentielt for succes i rollen, at du har en naturlig interesse for de produkter og løsninger, du sælger. Derudover er du fokuseret på at få ting til at ske, og ikke mindst drevet af et ønske om at vinde i samarbejde med dine kolleger. Du er vedholdende – også når det er svært. Dette stærke drive kombinerer du med en fremragende evne til at netværke, hvorfor du også hurtigt evner at skabe langvarige og nære forhold til andre mennesker. Endvidere er du ikke bange for at udfordre den vante tankegang, og du trives med det ansvar, der ligger i at træffe de rette beslutninger, hurtigt.

Din vindende personlighed er det absolut vigtigste for os, og så håber vi, at du f.eks. også har/er:  

  • Min. 3 års B2B-erfaring med løsningssalg/salg af kommunikationsløsninger, evt. fra Telco-, IT- og/eller mediebranchen
  • Solid interesse og forståelse for forretning og tekniske (digitale) løsninger
  • Solid erfaring med CRM-system, herunder f.eks. pipelinestyring og rapporteringsmuligheder
  • Erfaring med account management og opsøgende salg
  • Et netværk inden for vores segment, hvilket er en fordel – men ikke et krav
  • Flydende i dansk og har solide engelsk kundskaber (mundtligt og skriftligt)
  • Superbruger i Excel, og Office-pakken som helhed

Hvem er vi?

I stillingen referer du til Salgschefen (Senior Manager) for Business Large Accounts; en velfungerende afdeling på 8 Key Account Managers. Vi arbejder tæt sammen, sparrer ofte – og hos os spiller humor en stor rolle i en spændende hverdag, hvor ambitionerne er høje.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Jacob Asbjørn Hansen på JSJ@telenor.dk

Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 26. marts 2017.


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 2.000 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment