Tilbage til liste


Sikring af koncepter, høj fødevaresikkerhed og hygiejne for Restaurant Flammen 
Vi søger en selvstændig, erfaren og kompetent kvalitetsmedarbejder, der sammen med den nuværende kvalitetsmedarbejder får ansvar for at sikre et højt kvalitetsniveau i kædens restauranter. Stillingen er nyoprettet som følge af kædens vækst, og du vil derfor være med til at skabe et nyt team og være med til at sætte rammerne for kvalitetsafdelingen. Dit primære geografiske område bliver restauranterne på Sjælland, men da der er tale om teamsamarbejde, kommer du til at besøge restauranter i hele landet. Ca. én dag om ugen vil du arbejde ud fra virksomhedens hovedkontor i Kolding. Resten af tiden bliver din arbejdsplads restauranterne, og du får stillet en bil til rådighed i arbejdstiden. Da køkkenerne har åbent kl. 06.00 – 00.00, må skiftende arbejdstider forventes. Dine primære arbejdsopgaver bliver at: 
  • Sikre opretholdelsen af vores høje kvalitet og standard i køkkenerne 
  • Opdatere og sikre efterlevelsen af køkken- og personalehåndbøger 
  • Bidrage til at skabe og opretholde optimale bruttoavancer 
  • Udvikle og implementere systemer til styring af varespild og udnyttelse af kapacitet 
  • Deltage i skabelsen af optimale arbejdsgange og minimere spildtid
  • Oplære og følge op på køkkenchefer, kokke og øvrigt køkkenpersonale  
  • Være sparringspartner for bestyrere 
Stort kendskab til veterinærkrav og procedurer i køkkener 
Der kan være flere indgange til stillingen, og måske har du erfaring fra en restaurantkæde, fødevareproducent eller mejeri, evt. suppleret med en uddannelse som levnedsmiddeltekniker eller lign. Vigtigst af alt er det, at du har stort kendskab til veterinærkrav, egenkontrol og procedurer i køkkener. Du skal være vant til at arbejde med kvalitetssikring, hvor du arbejder systematisk og ansvarsbevidst. Som person er du samarbejdsorienteret, engagerer dig og er kendetegnet ved at være positiv og udadvendt. Du trives med at arbejde med et fast koncept og er god til at lære fra dig. 
 
Vær med til at skabe et velfungerende kvalitetsteam for en restaurantkæde i vækst 
Du tilbydes et udfordrende og alsidigt job, hvor fødevaresikkerhed og kvalitet er i højsædet, og hvor der arbejdes med frihed under ansvar. Du bliver en del af en stærk kultur med familieatmosfære, som er kendetegnet ved hygge, hjælpsomhed og imødekommenhed, og dine kolleger er såvel dygtige som læringsivrige.  
 
Ansøgning og cv  
People & Performance varetager denne rekruttering, og har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte Lead Research Consultant Anita Krøjgaard på 2484 7205 og Seniorkonsulent/Team Manager Heidi Forsberg Bertelsen 3118 6957. Send din ansøgning og dit cv via linket. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende. 

Restaurant Flammen er en dansk, familieejet restaurantkæde med 12 restauranter i Danmark, og der er flere på vej. Restaurant Flammen stammer oprindeligt fra Fole Høkerkro i Sønderjylland, hvor idéen til Restaurant Flammen udsprang. I dag er Restaurant Flammens restauranter placeret flere steder i landet, hvor den første åbnede i 2009 i Kolding. Værdierne på Restaurant Flammen stammer alle fra Fole Høkerkro, hvor en stor grillbuffet med mad fra de bedste råvarer og visioner om, at alle gæster skal gøres tilfredse, fortsat bæres videre. Se mere om Flammen på http://www.restaurant-flammen.dk/

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment