Tilbage til liste

SFK LEBLANC A/S
SFK LEBLANC A/S er en af verdens førende producenter af højkvalitets slagte-, opskærings- og udbeningslinjer til slagterier og logistikløsninger til fødevareindustrien. SFK LEBLANC produkter omfatter produkter til svineslagtelinjer, automationskoncepter, NAWI til slagtelinjer for kvæg, kalve og får og interne logistikløsninger. Ved at tilbyde hele spektret af udstyr fra enkeltmaskiner til komplette procesanlæg har SFK LEBLANC som sin mission at få mest muligt ud af kødet.

Strategisk indkøber
Produktion - Vækst- og markedsledende virksomhed

Har du erfaring med strategisk indkøb og kan du skabe resultater?

Er du god til tal, kan du lide at forhandle, og formår du at holde hovedet koldt, også når det går stærkt - så er SFKLEBLANC og dette job måske den rigtige mulighed for dig.

Med reference til Procurement Manager bliver du en del af et velfungerende team. Du får ansvar for dine egne leverandører og din hovedopgave bliver at udvikle og sikre det strategiske indkøb på en række områder på tværs af gruppen. Herudover kommer du til at arbejde med at udvælge og vurdere leverandørperformance, ligesom du kommer til at arbejde med cost-out i hele værdikæden. Endvidere skal du løbende vurdere de enkelte kategorier, forhandle priser, kontrakter og ikke mindst foretage de analyser, der sikrer en optimal global sourcing.

Herudover vil du komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Outsourcing til leverandører i Østeuropa
  • Optimering af indkøbsprocesser og systembrug
  • Udvikling af kategoristrategier for udvalgte teknologier
  • Forhandling, prisaftaler, kontrakt- og aftaleindgåelse, og dermed være med til at skabe en optimeret Supply Chain for virksomheden

Indkøber med erfaring fra en international indkøbsfunktion i en produktions/projektvirksomhed

Din uddannelse er ikke afgørende, det vigtigste er at du er en resultatorienteret købmand og at du har international erfaring med strategisk indkøb fra en projektorienteret produktionsvirksomhed. Herudover besidder du teknisk flair og interesse i at arbejde med tekniske produkter og læse tegninger, dokumentation mv. Som person er du nysgerrig, struktureret og analytisk, samt god til at opbygge relationer baseret på tillid og gensidig respekt. Du har et stort personligt drive, men er samtidig en teamplayer. Du er god til at træffe hurtige beslutninger i en travl hverdag, ligesom du er hurtig til at prioritere opgaver og informationer. Du trives med en bred international kontaktflade både eksternt ift. leverandører og internt, hvilket bl.a. omfatter vores datterselskaber i Kina, Canada, USA, Tyskland og Holland. Du er en erfaren bruger af Office-pakken og du har erfaring med at arbejde i erp-systemer eks. Axapta. Du kan begå dig på engelsk på forhandlingsniveau – og kan du tysk vil det være en fordel.

Vil du være en del af en international vækstvirksomhed med dansk base?

Du tilbydes en spændende stilling i en virksomhed, der har store ambitioner for vækst. Virksomheden er blandt de absolut førende i branchen og for at fastholde sin position i markedet har SFKLEBLANC fokus på udvikling og innovation. Produktudvikling skal være en af de grundsten, der skal skabe grundlag for yderligere ekspansion, hvorfor virksomheden har oprustet med flere nye stillinger i udviklingsafdelingen. Du vil indgå i virksomhedens procurementafdeling, hvor du får 6 kollegaer og kommer til at arbejde tæt sammen med bla. Supply Chain. Du får stor indflydelse på dit eget arbejdsområde og du bliver en del af en uformel organisation og du vil opleve en travl dagligdag i et internationalt miljø. Samtidig får du store muligheder for at udfolde og udvikle dig - både fagligt og personligt - i et inspirerende, trygt og godt arbejdsmiljø.

Din ansøgning:

Finder du dette job interessant, så send dit CV via knappen nedenfor. Venligst bemærk, at vi sender svar til den e-mail, du sender dit CV fra. Hvis du har spørgsmål så kontakt venligst rekrutteringskonsulent Allan Karsberg på tlf.: + 45 2113 2169.

Mrk.: 263
Geografi: Kolding
Kontaktperson: Allan Karsberg

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment