Tilbage til liste

Hvert år indvinder HOFOR ca. 50 mio. m3 grundvand til fremstilling af det drikkevand, vi leverer til ca. 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Rigtig mange mennesker er hver dag afhængige af HOFOR. Derfor er det også vigtigt, at vores forsyning fungerer optimalt. Vi søger en dygtig PLC-programmør, der kan tage sig kærligt af vores mange Siemens S7 PLC’ere.

Design af nye anlæg

Som vores nye PLC-programmør bliver du en del af et teknisk team bestående af seks medarbejdere og en teamleder i vandforsyningens driftsafdeling. Teamets opgave er at drifte SCADA og PLC’ere, yde teknisk support til resten af driften, deltage i projekter samt administrere bl.a. vandforsyningens vedligeholdssystem. Din hovedopgave bliver, i samarbejde med vores SRO-tekniker, at bistå i design af nye anlæg ved projektdeltagelse, programmering, fejlfinding, test og idriftsættelse af tekniske anlæg. Der vil endvidere være arbejdsopgaver, som omhandler kvalitetssikring og ændring af styringer på eksisterende anlæg, som blandt andet omfatter diverse pumpestationer, trykstyringer og UV-anlæg. Der er tale om en afvekslende stilling i Danmarks største vandforsyning med gode muligheder for udvikling på både det personlige og det faglige plan. Vi har en afslappet, uformel omgangstone og du vil blive mødt af dygtige, engagerede og venlige kollegaer. Din dagligdag vil veksle mellem arbejde på kontoret og tid ude på anlæggene, som er spredt geografisk fra Slangerup i nord til Bjæverskov i syd. Gyldigt kørekort er derfor påkrævet. Overarbejde kan forekomme, men det er sjældent påkrævet.

Mere specialist end generalist

Vi forestiller os, at du er uddannet elektriker eller maskinmester og har erfaring med lignende opgaver. Du har flair for at arbejde med Siemens TIA-portal og er fuldt fortrolig med Siemens S7 PLC’ere. Du har stort kendskab til SCADA-systemer, specielt til IFIX og IGSS. Det vil desuden være en fordel, hvis du har proceskendskab til vandforsyning. Du skal være faglig kompetent og god til fejlfinding. Da du til daglig skal arbejde direkte på vandforsyningen til cirka 1 million mennesker, er det yderst vigtigt, at du er eftertænksom, rolig og analytisk i din tilgang til arbejdet. Du skal sætte dig ind i, hvordan vandforsyningen i store træk fungerer for at kunne gennemskue konsekvenserne for forsyningssikkerheden, når du arbejder med vores styringer. Du er målrettet, engageret og initiativrig. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på godt samarbejde med mange forskellige kollegaer fra forskellige afdelinger i HOFOR.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ulrik Norup på telefon 2146 5457 /mail eller sektionsleder John F. Poulsen på telefon 4013 5401 /mail. Ansøgningsfristen er den 10. april 2017. Vi forventer at afholde samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment