Tilbage til liste

JKS er Danmarks største vikar- og rekrutteringsvirksomhed med en årlig omsætning på DKK 1,25 mia. Selskabet, der er privatejet og grundlagt i 1995, har aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige.
 
I Danmark har JKS 38 lokale afdelingskontorer med en stab på 155 konsulenter og 2.800 medarbejdere. Hovedkontoret er beliggende i Ringkøbing.
 
Stillingen:
Der er tale om en attraktiv og udfordrende CFO-stilling i branchens største og hurtigst voksende virksomhed.
 
Som CFO får du det samlede ansvar for økonomiområdet for såvel det danske selskab som på koncernniveau. Ansvaret omfatter funktionerne finans, regnskab, indkøb og løn. Afdelingen omfatter en stab på 20 medarbejdere, herunder 3 chefer og ledere.
Vores nye CFO skal sikre kvalitet og grundighed i koncernens økonomistyring og rapportering.
 
Ikke mindst understøtte de lokale forretningsenheder og ledere med fokuserede nøgletal og analyser, som sikrer at de kan holde fokus på kunder, medarbejdere og rettidige beslutninger i forhold til indfrielse af de forretningsmæssige mål og budgetter.
Med direkte reference til virksomhedens CEO og som medlem af lederteamet forventes CFO'en, at sikre et højt niveau i de økonomiske beregninger og analyser, som understøtter såvel lederteamets som ejernes drøftelser og beslutninger.
 
CFO'en forventes endvidere at kunne udfordre og bidrage med konstruktive forslag og ideer til selskabets generelle drift og udvikling.
 
Det bliver endvidere en vigtig opgave, at sikre en effektiv og hensigtsmæssig drift og organisering af økonomiområdets funktioner og arbejdsprocesser, såvel i Danmark som på tværs af landeselskaberne.
 
CFO'ens vigtigste opgaver omfatter:
• Måneds-, kvartals- og årsregnskaber
• Budgetlægning & forecasts
• Daglig BI/KPI rapportering til støtte for forretningsenhederne
• Konsolidering af regnskaber på koncernniveau
• Likviditets- og risikostyring
• Indkøb og administration af kontorlejemål
• Forsikrings- og pensionsaftaler
• Ledelse og udvikling af økonomiområdets medarbejdere
• Deltagelse i leder- & bestyrelsesmøder
• Kontakt til revisor, bank, forsikring og andre finansielle interessenter
 
Profil:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed og/eller fra en relevant stilling i revisionsbranchen. Du har en økonomisk baggrund og uddannelse - gerne som statsautoriseret revisor eller cand.merc.aud.
Erfaring med økonomistyring fra en international koncern vil også være en fordel.
Som person er du kendetegnet ved at arbejde struktureret og analytisk, og du er ikke bange for selv at 'smøge ærmerne op' og gå ned i tallene.
Du skal kunne sikre en optimal balance mellem den daglige 'her & nu' performance og den mere langsigtede strategiske udvikling og målindfrielse.
Som leder er du tillidsvækkende, motiverende, har gode kommunikative evner og en stærk kundeorientering og beslutningsevne.
Du er præcis og kvalitetsbevidst og kan lide at arbejde i en organisation med en uformel omgangstone og med frihed og råderum.
 
Domicil:
JKS har hovedkontor i Ringkøbing, hvor også CFO'en har sit team og sit arbejdsmæssige udgangspunkt.
 
Ellers er organisationen og lederteamet meget decentralt placeret og en stor del af den daglige kommunikation foregår således via telefon og andre elektroniske kommunikationsmidler.
Der afholdes ledermøder hver anden uge i Vejle da denne lokalitet er centralt placeret for deltagerne. Du tilbydes en gagepakke, der modsvarer jobbet og dine kvalifikationer.
 
Ansøgning og kontakt:
Er du vores nye kollega, så send din ansøgning og relevante dokumenter pr. mail til: 400sih021@jks.dk
 
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb. Vi forventer at vores nye CFO tiltræder senest d. 1. juni 2017, men meget gerne før.
 
Du kan læse mere om virksomheden på jks.dk. Nærmere oplysninger om jobbet kan fås hos CEO Jesper Busk på mobil 2141 2017.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment