Tilbage til liste

Salgskonsulent
Salg af high-end vvs-produkter i distrikt Sønderjylland/Fyn 
 
Salg og markedsføring 
Vil du være ambassadør for et af verdens mest eksklusive sanitets-brands? Og har du erfaring med salg fra VVS-, byggeri- eller konstruktionsbranchen? Så kan du være den salgskonsulent vi leder efter til distrikt Sønderjylland/Fyn. Som salgskonsulent for Geberit får du ansvaret for B2C-markedet med fokus på at fastholde og udbygge samarbejde og salg af Geberits samlede produktsortiment i dit distrikt. Herunder får du også ansvaret for salget af brandet Ifö, efter Geberits overtagelse af Sanitec. Desuden står du for rådgivning af arkitekter, boligselskaber og byggefirmaer. Du refererer til Geberits BtC Sales Manager og bliver en del af et veletableret og velfungerende B2C-salgsteam, som driver salget af Geberits innovative sanitetsløsninger på landsplan. 
 
Højt energiniveau – struktureret og resultatorienteret relationsskaber  
Som salgskonsulent bliver din overordnede mission at skabe og vedligeholde kunderelationer, med primært fokus på installatør-showrooms, grossist-filialer og interne salgsafdelinger. Ligeledes skal der arbejdes med boligselskaber, arkitekter, typehus-virksomheder og DIY-segmentet. Med dit drive og dit salgstalent bliver du nøglespilleren som, i samarbejde med salgschefen og Geberits marketingafdeling, driver planlægning, gennemførelse og opfølgning på salgsaktiviteter med henblik på at opnå en større del af de potentielle opgaver i markedet. Konkrete fokusområder i din hverdag bliver: 
  • At sikre en optimal præsentation og tilstedeværelse af Geberits produkter i diverse udstillinger og B2C målgrupperne.  
  • Afholdelse af kurser og informationsmøder for kunder.  
  • At tilsikre effektiv besøgsplanlægning.
  • At CRM-systemet er opdateret mht. besøgsrapporter, stamdata osv.  
  • Deltagelse på messer og udstillinger.  
  • Opdatering og vedligeholdelse af showrooms.
  • Salgsadministrativt arbejde som f.eks. ordrer, rapporter mv. 
Du tilbydes en selvstændig og dynamisk jobfunktion i et sundt arbejdsmiljø, karakteriseret af åbenhed, humor og godt kollegaskab. Geberit er stolte af egne produkter – og med god grund! Geberit er kendt for tilfredse kunder og ankendes bredt for produktkvalitet og evne til at levere service i verdensklasse. I stillingen vil du desuden have god mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. 
 
Veludviklet salgs-gen og stærk relationsbygger 
Din uddannelsesbaggrund er kommerciel og/eller teknisk, og du har praktisk erfaring med salg af produkter til BtC-segmentet indenfor VVS-, byggeri- og/eller konstruktionsbranchen. Endvidere har du et veludviklet rådgivende gen, som du vil kunne sætte i spil i samarbejdet med arkitekter, boligforeninger og byggeselskaber. Som person har du et højt energiniveau, du er udadvendt og kommunikerende, og du besidder en naturlig evne til at skabe og udvikle stærke kunderelationer. Du arbejder målrettet og struktureret, og du får de vigtige detaljer med i både planlægning og udførelse af dine aktiviteter. Du er på samme tid både selvkørende og teamorienteret. Dit fokus på kvalitet og fremdrift gør, at du naturligt inddrager eller sparrer med kolleger/andre kompetencer i salgsorganisationen. Du sætter en ære i selv at være fagligt kompetent, og du investerer derfor de nødvendige ressourcer i hurtigt at opbygge kompetencer, når du starter i jobbet.  
 
Ansøgning og cv  
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt. 
 
Kontaktinformation 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Rasmus Stensbo fra People & Performance på +45 3134 1121.

Om vores kunde

Geberit Group har udviklet sig til at være europæisk markedsleder inden for højteknologiske produkter og systemer til VVS-branchen. Geberit har en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver en enestående merværdi, når det kommer til sanitær teknologi og keramik til badeværelser. Produktionen omfatter mere end 30 produktionsfaciliteter, hvoraf seks er placeret i udlandet. 

Koncernen har hovedsæde i Rapperswil-Jona, Schweiz, og med mere end 12.000 medarbejdere i over 40 lande har Geberit genereret en omsætning på 2,6 milliarder CHF i 2015. Geberits aktier er noteret på SIX Swiss Exchange, og siden 2012 har Geberit-aktien været medtaget i SMI (Swiss Market Index). Læs mere på:
www.geberit.com


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment