Tilbage til liste

I Magnetix vil vi flytte grænserne for, hvad digital markedsføring kan. Hvor tæt vi kan komme på kunderne med dataindsigt og teknologi. Hvor dybe og varige relationer vi kan bygge ved at orkestrere digital kommunikation på tværs af alle kanaler. Vi leder efter en Senior Strategist, som deler vores ambition. Måske er det dig?

Som Senior Strategist er du ansvarlig for at drive strategiprocesser for Magnetixs kunder, og du gør en ære i at skabe strategier, som lægger fundamentet for fremtidig succes. 

Du stræber efter at løfte barren i hele virksomheden ved at insistere på, at en god strategi er nødvendig for en god løsning til kunden.

Som Senior Strategist kan du være med til at udvikle nye metoder og frameworks, og du deler gerne ud af din viden til dine kolleger. Omkring dig vil du have en række af landets dygtigste fagspecialister - fra designere, tekstforfattere og UX-designere til dataanalytikere og .NET-udviklere. Bag dig har du 5 – 6 års erfaring med strategisk rådgivning i en dansk, men også meget gerne international virksomhed - og meget gerne erfaring fra et konsulentbureau. Foran dig har du udsigt til faglige udfordringer, du ikke finder magen til andre steder, og hvis ambitionerne er der, er der potentiale for at udvikle sig til Strategy Director.

JOBBET

Som Senior Strategist hos Magnetix er du ansvarlig for at udvikle strategier indenfor digital, dialog, social og brand marketing. Du er med til at udvikle metoder og frameworks, som konstant forbedrer måden, vi arbejder med strategi. Samtidig spiller du også en vigtig rolle i nye forretningsområder og er sparringspartner for Magnetixs kundeansvarlige.

Jobbet kræver at:

  • Du er skarp på at se sammenhænge, og du går langt for at finde den bedste strategi for vores kunder i tæt samarbejde med vores Client Service Directors.
  • Du tager selvstændigt ansvar for forretningsudvikling.
  • Du er teoretisk og strategisk velfunderet, udadvendt og dygtig til at opsøge og opbygge nye langvarige relationer.
  • Du kan se sammenhænge, hvor andre ser siloer, så du kan hjælpe vores kunder med at skabe sublime kundeoplevelser på tværs af alle kanaler. Din rådgivning er kanaluafhængig, men har fokus på dialog og digital – og tager udgangspunkt i det at få, fastholde og udvikle loyale kunderelationer.
  • Du trives med at markedsføre virksomheden ved at være talsperson ved eksterne events og i sociale medier.
  • Du er mester i at facilitere strategiske og kreative workshops for vores kunder og interne stakeholders.

KVALIFIKATIONERNE

  • Dine absolut stærkeste kompetencer centrerer sig om strategisk tænkning.
  • Vi forventer du er intellektuelt fremme på beatet, og at du hele tiden er nysgerrig på:
    • Udvikling indenfor digitale strategier, marketing, teknologi, kultur og markedsføring
    • Digital kommunikation
    • Best practices
    • Consumer insight metoder
    • Præstations- og faciliteringsværktøjer
  • Du er proaktiv, analytisk og selvstændig og kan håndtere et stort ansvar, som du driver hver eneste dag.
  • Du synes, det er helt naturligt at sikre et godt teamwork, og du går forrest ved at skabe de mest smidige processer.
  • Du har mindst 5-6 års erfaring med strategisk forretningsudvikling og digitale platforme, gerne fra konsulentbureau.
  • Du har en relevant længerevarende uddannelse.
  • Du er god til at se løsninger, hvor andre ser udfordringer. 

TILBUDDET

  • Et fantastisk arbejdsmiljø med både hygge og ambitioner.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling og for at arbejde med de bedste kolleger i branchen.
  • Internationale perspektiver.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Danmarks bedste frokostordning – og mulighed for at bestille take away.

OS

Magnetix er et integreret dialog- og webbureau i Isobar Nordics, en del af Dentsu Aegis Network. Vi sætter nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent brug af teknologi.

Vi arbejder med de største og mest dynamiske virksomheder i Danmark. Vi hjælper dem til stærkere kunderelationer, større lønsomhed og øget konkurrencedygtighed. 

Vi er en blanding af IT- og marketingspecialister, og med det bedste fra de to verdener kan vi skabe helt unikke løsninger til vores kunder.

Vores tilgang er dialog som forretningsfilosofi. Vores fundament er dyb teknisk kompetence. Og vores fokus er at skabe målbare, langsigtede forretningsresultater.

Vi har en fri og uformel omgangsform - og vores medarbejdere har stor frihed under stort ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed, og hvor hverdagen er lige så sjov som den er krævende.


Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment