Tilbage til liste

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi er et kommunalt ejet aktieselskab, som udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i København og omegnskommunerne. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. Derfor er det også vigtigt, at vores interne processer fungerer optimalt. HR har en vigtig rolle i at understøtte forretningen og ledelsen med kompetent og effektiv støtte og sparring. Derudover forhandler HR de aftaler, der danner grundlaget for dagligdagen i virksomheden.

Evne til at finde løsninger og understøtte forretningen

Som vores nye personalejuridiske konsulent bliver du en del af teamet HR Service & Personalejura, hvor du vil komme til at beskæftige dig med en bred vifte af spændende, arbejdsretlige opgaver såvel individuelt som kollektivt. Du vil som en del af teamet skulle finde forhandlingsløsninger sammen med de forskellige parter og kunne tage højde for, at vi har mange forskellige medarbejdergrupper med mange forskellige ansættelsesformer, som vi forhandler lokalaftaler for. Vi har bl.a. vores egen akademikeroverenskomst. Du vil til tider få en travl hverdag, hvor der er større, længerevarende projekter, samtidig med hurtig løsning af konkrete problemstillinger. Som personalejuridisk konsulent vil dine primære opgaver blandt andet være:

      • Forberede og gennemføre større og mindre lokale forhandlinger 
      • Personalejuridiske problemstillinger, herunder sparring og rådgivning af ledere
      • Ansættelsesretlig sagsbehandling, herunder sparring og rådgivning af ledere 
      • Korrespondance og forhandlinger med faglige organisationer 
      Teamet HR Service & Personalejura er en del af HR afdelingen, hvor du får i alt 15 kolleger, som understøtter organisationen i at opfylde HOFORs vision og strategiske mål. Du vil opleve, at vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter sparring på tværs af kompetencer og opgaver, og hvor det er naturligt løbende at have øje for udvikling og effektivisering af arbejdet. Ligesom resten af virksomheden er vi passionerede omkring vores faglighed og stolte af at arbejde for en virksomhed, der gør en positiv forskel for mennesker, virksomheder og miljø.

Faglig kompetent og forhandlingsvant

      Vi forventer, at du er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur, og har minimum 10 års erfaring fra en lignende funktion. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en HR afdeling i en større virksomhed, og det er en forudsætning, at du har erfaring med at gennemføre og strukturere større forhandlinger. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med overenskomsterne inden for industriens område og især tjenestemandsret. Vi forventer, at du er fagligt stærk inden for den kollektive arbejdsret og er i stand til at arbejde selvstændigt med komplicerede opgaver inden for dette område. Du skal have en struktureret og analytisk tilgang til løsning af opgaver. Den rette kandidat forstår desuden at formidle til – og samarbejde med – samarbejdsparter, der har vidt forskellige baggrunde.

Ansøgning og kontakt

    Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Janus Michaelsen på telefon 2795 2214. Ansøgningsfristen er den 29. marts 2017. Da vi ønsker at besætte stillingen snarest, forventer vi at afholde samtaler løbende og vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Vær venligst opmærksom på at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment