Tilbage til liste


Projektledelse, produktudvikling og teknisk sparring på tværs af værdikæden 
 
Vil du være med til at underbygge JKF Industris fortsatte vækst og styrke virksomhedens position i markedet gennem produktudvikling og – optimering? Er du nøglespilleren, der selvstændigt kan drive produktudvikling med fokus på både strategi og kundebehov? Så er du den person, vi søger!  
JKF Industri er i gang med en vækstrejse, i den forbindelse søger vi en dedikeret udviklingsingeniør med lyst og evne til projektledelse og passion for teknisk produktudvikling. Du får mulighed for at præge JKF Industris fremtidige teknologiske roadmap og bliver placeret i en central position med snitflader til produktion, PTA, indkøb og salg. 
 
Udvikling og forbedring af produkter til dust extraction 
Med reference til JKF’s Head of Product Management and Development bliver din overordnede mission at sikre JKF’s strategiske position på markedet gennem udvikling af nye produkter og forbedring af eksisterende. Du bliver nøglespilleren, der sikrer et kontinuerligt ”design for manufacturing”- fokus i produktudviklingen og vil forestå både konstruktion, beregning og dokumentation i udviklingsopgaverne. Din hverdag vil være præget af en stor kontaktflade i organisationen og vil bl.a. indeholde følgende opgaver: 
  • Drive udviklingsprojekter fra initierende koncept, design og test af prototyper til indkøring i produktion 
  • Udføre design verifikation og validering af udviklingsprojekterne 
  • Teknisk sparring med leverandører, indkøb, PTA og produktion 
Dine aktiviteter vil foregå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du får mulighed for at præge og sætte dagsordenen for et område af strategisk betydning, hvor dine indsatser og resultater bliver synlige på alle niveauer.  
 
Udviklingsingeniør med lyst og evne til innovation og samarbejde 
Du er mekatronik-, maskiningeniør, maskinmester eller lignende – gerne med baggrund inden for metalbranchen. Derudover har du følgende kvalifikationer:
  • Professionel erfaring med maskinelementer og maskindesign 
  • Kendskab til Maskindirektivet, Atex og Ecodesign 
  • Erfaring med ERP-systemer 
  • Erfaring med konstruktion, beregning og dokumentation af nye produkter 
  • Erfaring med 3D CAD (Gerne Creo) 
  • Godt øje for ”design for manufacturing” 
  • Stor lyst og evne til at løse forskellige tekniske udfordringer gennem innovation og samarbejde 
  • Stor lyst og evne til at arbejde på tværs af organisationen som projektleder i udviklingsprojekter 
Som person er du selvstændig og struktureret, hvilket viser sig i din tilgang til opgaverne. Du tager ansvar, er vedholdende og har fokus på eksekvering. Du er teamorienteret, udadvendt og har en positiv indstilling til dagligdagen. Du kommer med forretningsforståelse og formår at sætte kunden i centrum – både i dagligdagen og til udvalgte kundemøder. Sidst men ikke mindst er du flydende i skriftligt og mundtligt engelsk.  
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Rasmus Stensbo fra People & Performance på tlf. 3134 1121. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rette kandidat – så jo før du søger stillingen, jo bedre er dine muligheder.  
 


JKF er grundlagt af smedemester Louis Nielsen i 1957. Det oprindelige navn var ”Jysk Knæ- og Pladerørsfabrik”, men som følge af en stigende eksport blev navnet i 1982 ændret til det mere mundrette navn JKF Industri A/S. Fra 2014 er navnet ændret til det enkle?JKF – uanset hvor vi er i verden. Siden stiftelsen er det gået stærkt – både hos os, vores kunder, i branchen og i samfundet. Virksomhedens rødder er bevaret, men vi vil altid stræbe mod forbedringer, som sikrer og udbygger vores markedsposition og fremtid samtidig med, at vi sikrer kunderne de rigtige løsninger. Vi har fortsat hjemme i den smukke nordjyske landsby Als beliggende i frisk havluft lige ud til Kattegat, og vores vision er uændret. Vi vil fortsat være blandt de førende producenter og leverandører af komponenter til procesventilationsanlæg og dermed bidrage til et bedre globalt miljø. Virksomheden har professionel ejerkreds i form af en kapitalfond

JKF Industri beskæftiger ca. 300 medarbejdere i koncernen og har datterselskaber i Polen og Malaysia. Missionen er at være blandt de førende producenter og leverandører af komplette løsninger til procesventilationsanlæg og dermed bidrage til et bedre globalt miljø. Virksomheden har en professionel ejerkreds i form af en kapitalfond. Læs mere på www.jkf.dk

Om vores kunde

JKF Industri beskæftiger ca. 300 medarbejdere i koncernen og har datterselskaber i Polen og Malaysia. Missionen er, at være blandt de førende producenter og leverandører af komplette løsninger til procesventilationsanlæg og dermed bidrage til et bedre globalt miljø. Virksomheden har en professionel ejerkreds i form af en kapitalfond. Læs mere på www.jkf.dk


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment