Tilbage til liste


– samt evne til at skabe mersalg på hele produktprogrammet 
 
Er du stærk på teknisk salg? Har du evnen til at rådgive omkring design og kundespecifikke løsninger? Er du nysgerrig på kundernes forretning og ser, hvor du kan skabe værdi? Kan du overskue et bredt produktprogram og øge salget til både nye og eksisterende kunder primært i Jylland? Så er du måske den KAM, vi søger snarest muligt for Kronospan ApS – Novopan Træindustri. Du vil referere til salgschefen – og sammen med kompetente eksterne og interne salgskollegaer udgør I en sammentømret enhed, der hjælper hinanden. 
 
Din forretningsforståelse gælder både internt og i kundens værdikæde 
I en kultur med højt engagement, sammenhold og kompetente medarbejdere får du ansvar for salg og markedsføring af hele Kronospans produktprogram til primært køkken- og møbelproducenter. Dine primære opgaver vil knytte sig til at:   
  • Udvikle og fastholde kunderelationen til både direkte kunder og kunder via forhandlere  
  • Rådgive kunderne om Novopan/Kronospans produkter og deres muligheder, herunder også instruere kunderne i brug og anvendelse 
  • Rådgive kunderne i forbindelse med deres produktudvikling og valg af overflader, tykkelser og formater mv. 
  • Foretage aktiv konkurrent- og markedsovervågning samt rapportere til Kronospan 
  • Varetage reklamationer fra kunderne i samarbejde med internt salg 
  • Løbende ajourføre CRM-systemet med kunde- og markedsdata 
Din succes vil afhænge af din evne til at øge salget for hele koncernens produktprogram, bl.a. via struktureret salgsplanlægning. Det vil kræve stor indsigt i hele produktpaletten og evnen til at handle helhedsorienteret til gavn for hele virksomheden. Samtidig skal du kunne sætte dig ind i kundernes forretning og i tæt samarbejde med dem sikre, at vi skaber størst mulig værdi både hos de direkte kunder og hos forhandlere.  
 
Du er nysgerrig, kreativ og god til at tænke i helheder 
Du har en relevant kommerciel og/eller håndværksmæssig uddannelse og kommer ideelt fra en lignende stilling i branchen. Du interesserer dig ikke kun for det tekniske, men forstår at tænke helheder og være løsningsorienteret, så du kan inspirere dine kunder. Du er robust og handlekraftig, når du møder udfordringer, og så er du rigtigt stærk i relationen til dine samarbejdspartnere, både internt og eksternt. It-mæssigt har du et solidt brugerniveau på MS Office og Excel, og du er en rutineret bruger af CRM og ser it-dokumentation som en hjælp og ikke et nødvendigt onde. Ud over dansk taler du engelsk på forhandlingsniveau, og du kan kommunikere på norsk og svensk.  
 
Dit arbejde tager afsæt i branchens største kundeplatform 
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med en international ejerstruktur og spændende udviklingsprojekter. Virksomheden har ambitiøse målsætninger på miljø-, energi- og arbejdsmiljøområdet, og værdierne er ikke kun smukke ord, men udleves i hverdagen. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, både via en bred ekstern og intern kontaktflade og via et bredt og hele tiden voksende produktprogram. Du gives frihed under ansvar, men vil samtidig opleve stor opbakning fra den øvrige organisation. 
 
Ansøgning og cv 
Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Kontakt seniorkonsulent Doth Schmüchker fra People & Performance på tlf. 4044 3985, hvis du ønsker mere information om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og dit cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige – så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. 

Kronospan ApS - Novopan Træindustri er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 220 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.novopan.dk

Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment