Tilbage til liste

Keflico A/S

Hårdttræ – salg til Industrien

Keflico A/S er grundlagt i 1953, og er en af de førende leverandører inden for hårdttræ og træbaserede pladeprodukter på det danske marked. Keflico A/S er B2B forhandler, og leverer til førende forhandlere inden for tømmerhandelen og industrien.

Keflico A/S’ hovedkontor er beliggende i Støvring, syd for Aalborg, og beskæftiger ca. 40 medarbejdere fordelt på tre afdelinger i henholdsvis Støvring, Odense og Glostrup. Hos Keflico er kunderne og medarbejderne de vigtigste, hvorfor de er centrum for deres tre primære værdier: kvalitet, kompetence og miljø. Keflico A/S er FSC- og PEFC certificeret og har i foråret 2016, som den første af en række danske træleverandører, offentliggjort en indkøbspolitik for alt virksomhedens træ. I 2020 er det hensigten, at 50 % af alt træ, der købes og sælges af Keflico A/S, skal have en bæredygtig sporbar oprindelse.

Virksomheden er i en positiv udvikling og til at styrke den fortsatte udvikling søges en ny Account Manager.

Med reference til Keflico A/S’ Commercial Director får du ansvaret for, at vedligeholde og vækste udviklingen indenfor afsætning af hårdttræsprodukter. Dine primære arbejdsområder bliver at sikre den løbende kontakt til såvel eksisterende som nye kunder i industrien. Du er salgs- og budgetansvarlig og du forestår, eller deltager i kontraktforhandlinger med større og mindre kunder. Du er ligeledes en aktiv sparringspartner for indkøb og marketing ifm. tiltag og kunderettede aktiviteter. 

Du forstår dine kunders forretning og du agerer rådgiver på produktpaletten inden for hårdttræ, således at kunderne bliver tilbudt det optimale produkt. Du er en dygtig og erfaren købmand, der naturligt tager ansvar for hele processen lige fra idegenerering til salg.

Du har erfaring med at udarbejde handlingsplaner, kan arbejde struktureret og prioriteret med kundebearbejdning, samt indgå i et samarbejde med salgsspecialister og den øvrige organisation.

Du får ansvaret for en allerede etableret kundegruppe, men det forventes, at du relativt hurtigt kan udvide kundeplatformen med egne kunder.

Du har en merkantil uddannelsesbaggrund, og du er en erfaren IT-bruger af de gængse programmer. Du har flere års erfaring, som salgskonsulent inden for træindustrien og du har ideelt set erfaring fra hårdttræssegmentet – måske som indkøber eller produktansvarlig.  Du behersker engelsk i skrift og tale og du har brugt det aktivt i tidligere arbejdsrelationer.

Som person er du selvstændig, struktureret og energisk. Du trives ved og motiveres af at skabe resultater og løsninger.

Du kan i princippet arbejde ud fra enhver af vores tre afdelinger, hvorfor du bor i hensigtsmæssig køreafstand til et af vores kontorer i enten Støvring, Odense eller Glostrup. Det skal dog forventes, at en del af tiden skal tilbringes på hovedkontoret i Støvring samt ude hos kunder. Din hverdag vil fordele sig ligeligt mellem kontoret og ude hos dine kunder.

Keflico tilbyder dig et spændende og varieret job i en virksomhed i vækst, med et uformelt arbejdsmiljø samt en gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer. Du vil få et indgående kendskab til og træning i Keflicos A/S’ brede produktsortiment.

Som medarbejder hos Keflico tilbydes du sundhedsforsikring, pensionsordning samt løbende supplerende og relevant efteruddannelse m.m.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "410-KEF" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Jobannoncen leveres i samarbejde med StepStone.

Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment