Tilbage til liste

Hver eneste dag regner rigtig mange mennesker med HOFOR. Vi forsyner Hovedstadsområdet med rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling, bygas og opfører vindmøller. Det stiller store krav til vores tekniske løsninger. Vi søger profiler, der forstår vores kunders behov. Medarbejdere, der tager initiativ og gerne vil lære nyt, samtidig med at de er gode til at samarbejde og dele viden.

Data og dokumentation af høj kvalitet

Som teknisk designer bliver du en del af sektionen Design & Dokumentation, hvor vi sikrer, at projekterne bliver dokumenteret i rette kvalitet. Vi har ansvaret for at HOFORs ledningsdata er registreret og vedligeholdt. Ved hjælp af GIS-systemer har vi overblik over HOFORs omfattende ledningsnet, og vi medvirker til at sikre vores rettigheder som ledningsejere. Vi samarbejder med projektledere, planlæggere og driftsfolk, og det er vores ansvar at stille ledningsoplysninger til rådighed for vores eksterne samarbejdspartnere. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

      • Dokumentation af ledningsdata – herunder registrering, håndtering og vedligeholdelse 
      • Ansvar for det daglige arbejde med ajourføring af den eksisterende dokumentation i samarbejde med dine kolleger 
      • Kvalitetssikring og udarbejdelse af rettelser i data, der kommer retur fra interne og eksterne samarbejdspartnere 

Du kommer til at arbejde sammen med dedikerede kolleger, som primært er tekniske designere. Vi sætter pris på sparring og samarbejde, og du kan se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor viden og faglighed værdsættes. Du kommer til at indgå et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger, hvor du vil bidrage til afdelingens arbejde med at sikre data og dokumentation af høj kvalitet. 

      Der er tale om et vikariat, som varer 1 år fra 1. juni 2017.

Teknisk designer med overblik og systematisk tilgang

Vi forestiller os, at du har en baggrund som teknisk designer eller en tilsvarende teknisk uddannelse. Det falder dig naturligt at arbejde med dokumentation, og du er indstillet på at håndtere mange opgaver sideløbende. Du har kendskab til GIS, og det er en fordel, hvis du har kendskab til GIS-systemet G-Technology, men det er ikke en forudsætning. Du er god til at skabe overblik og systematik i store informationsmængder. Du har desuden erfaring med produktion, vedligeholdelse, formidling og udveksling af geografiske data. Vi lægger vægt på, at du er struktureret og vant til at planlægge og prioritere dine opgaver. Da kvalitet er centralt i arbejdet, forventer vi, at du er detaljeorienteret og god til at bevare overblikket. Du er engageret, tager initiativ og føler ansvar for dine opgaver. Du trives med at arbejde selvstændigt, og er også god til at skabe relationer til både kolleger og samarbejdspartnere. Du deler gerne din viden på tværs af organisationen.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Christina Seneca Jarni på telefon 2795 4467 eller afdelingschef John Pind på telefon 2795 4463. Ansøgningsfrist er den 26. marts 2017. Vær venligst opmærksom på at vi kun modtager ansøgninger sendt gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
JKS a/s
DLG
Danfoss
DEDIKATION ApS
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
People & Performance
Moment