Tilbage til liste


Forretningsudvikling og kommercielle projekter rettet mod nogle af Danmarks største virksomheder  
På vegne af ISS Facility Services søger People & Performance en Business Development Manager. Du bliver en del af et stærkt team, som har til ansvar at drive forretningsudvikling og kommercielle projekter med henblik på, at udvikle og fastholde samarbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder. Du får nogle af de dygtigste kolleger i branchen og vil arbejde tæt sammen med ISS’ danske og internationale topledelse og sammen med dem, vil du bidrage til at opfylde ISS’ vækstambitioner.  
 
Din primære opgave vil være at lede udvalgte projekter, eller dele af udvalgte projekter, på tværs af alle niveauer. Du vil afholde workshops, både internt og med kunder, og udarbejde præsentationer til fremlæggelse for ISS’ direktion og kunder. Du vil få stort selvstændigt ansvar for at drive dine projekter, der alle har stor bevågenhed i topledelsen. Dette er en stilling, hvor du er med til at påvirke ISS’ udvikling inden for integrerede facility services, ligesom der også er personlig udvikling i sigte for den rette person. Stillingen har direkte reference til en Business Development Executive og du vil arbejde ud fra ISS’ danske hovedkontor i Søborg.  
 
Kommerciel og analytisk konsulentprofil med pondus, der kan begå sig på alle niveauer  
For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling – fx som management konsulent eller intern forretningskonsulent/projektleder, hvor du har prøvet kræfter med at drive større projekter, herunder også har arbejdet med forretningsanalyse. Vi er på jagt efter en person, der både trives med at shine på de bonede gulve, er ydmyg og kan tale i øjenhøjde ’fra kælder til kvist’.  
Vi vægter særligt dine kommunikative evner, hvor du er i stand til at lave storylines, der tager udgangspunkt i kundens værdigrundlag. Da det meste af arbejdet foregår på engelsk forventer vi, at du mestrer dette både mundtligt og skriftligt på forretningsniveau. Teoretisk forventer vi, at du har en relevant videregående uddannelse og er stærkt rutineret i office-pakken.  
 
Bliv en del af en af verdens bedste outsourcingvirksomheder med gode karrieremuligheder 
ISS har igennem flere år opnået den højeste mulige rating IAOP og er en af verdens bedste/førende oursourcingvirksomheder. I dette job får du dermed muligheden for, at blive en del af en virksomhed der hver dag arbejder målrettet på, at udvikle og levere integrerede serviceløsninger i særklasse. Du bliver en del af et stærkt Business Development team, hvor tempoet er højt og der stilles krav til din indsats. Til gengæld får du dygtige kolleger samt en stejl indlæringskurve, og for den rette er der rig mulighed for at udvikle karrieren. Teamet har en direkte og uformel omgangstone, hvor der lægges vægt på, at have sjovt sammen, både på og uden for arbejdspladsen. Endelig får du en attraktiv lønpakke inklusiv pension, bilordning, sundhedsforsikring og multimediepakke. Derudover får du en række personalegoder i form af ISS Fritid med fx attraktive rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening m.m. 
 
Ansøgning 
Send din ansøgning vedlagt cv via nedenstående link. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Heidi Forsberg Bertelsen på telefon +45 3118 6957.

ISS har flere år i træk opnået den højeste mulige rating IAOP og er en af verdens bedste oursourcingsvirksomheder, og i dette job får du dermed muligheden for at blive en del af et hold, der hver dag arbejder målrettet på at udvikle og levere integrerede serviceløsninger i særklasse. Herudover kan du forvente relevant faglig uddannelse samt masser af plads til at forvalte og udvikle dit job. ISS vægter medarbejderne meget højt og tror på, at vejen til succes går gennem flid, udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde. Som arbejdsplads tilbydes der derfor gode ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, nærværende ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Endelig får du en attraktiv lønpakke inklusive pension, bilordning, sundhedsforsikring og multimediepakke. Derudover får du en række personalegoder i form af ISS Fritid med fx attraktive rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening m.m.


Søg stillingen   Se virksomhedsprofil
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
DLG
Danfoss
Teliasonera Danmark
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
PFA Holding
People & Performance
Chr. Hansen