Tilbage til liste

Stærk kommerciel profil, der kan eksekvere ambitiøs strategi 

Ingram Micro er verdens førende totalleverandør at IT og Mobility produkter og services. Den danske organisation har i en årrække været en klar markedsleder på distribution af mobiltelefoner og -services. Denne position skal fastholdes og videreudvikles, og Ingram Micro ønsker ydermere at ekspandere sine aktiviteter inden for virksomhedens andre forretningsområder; IT-produkter og -tjenester. 

Optimering af eksisterende og udvikling af nye forretningsområder

Med reference til VP Nordics har du ansvaret for at videreudvikle og driftsoptimere den danske del af virksomheden.  Du træder ind i en dynamisk og resultatorienteret virksomhed med en stærk kultur og en ambitiøs ledergruppe, hvor du vil den drivende kraft i den fortsatte udvikling og effektivisering af Ingram Micro i Danmark. 

En af de store udfordringer i den vækststrategi, du eksekverer, er at udvikle de mindre forretningsenheder til at udgøre en større del af den samlede forretning og dermed etablere Ingram Micro som markedsleder inden for alle forretningsområder. Ved siden af  dit fokus på udviklingen og resultaterne i Danmark, forventes du at bidrage til et positivt nordisk samarbejde. Du initierer og udnytter derfor proaktivt mulighederne for forretningsudvikling på tværs af landene. 
 
Vi søger en dygtig leder, der er i stand til at balancere målrettet strategisk udvikling og opportunisme. Du ved, hvordan man opnår resultater gennem andre, og du finder stor tilfredsstillelse i at se dine ledere vokse og bidrage til virksomhedens succes. 
 
Som direktør er du overordnet ansvarlig for økonomi og budget og følger løbende op på nøgletal, målsætninger og handlingsplaner. Det forventes, du leverer de ønskede forretningsmæssige resultater og fortsætter den positive udvikling i Danmark. 
 
Virksomhedens salgskontorer er beliggende i København og Kolding og du må forvente en del transport dels mellem de to kontorer og dels til virksomhedens afdelinger i andre lande. 

Resultatorienteret strateg med gode lederegenskaber

Du kommer fra en tilsvarende stilling, alternativt fra en stilling som salgsdirektør, business unit manager eller country manager i en større virksomhed med et stærkt forretningsmæssigt særpræg. Du kan dokumentere ekstraordinære gode resultater og trives i en performancedrevet kultur. Derudover har vi følgende forventninger til dig:

  • Du kan forhandle en god aftale samt opbygge gode kommercielle relationer med leverandørerne.
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne suppleret med en ledelsesmæssig overbygning.
  • Du har erfaring med ledelse af en større salgsorganisation inden for BTB salg – gerne fra branchen.  
  • Din ledelsesstil er kendetegnet ved synlighed og som en god rollemodel inspirerer du dine medarbejdere.
  • Dit gode overblik  hjælper dig til at vide hvilke væsentlige detaljer, du skal have styr på og hvilke du kan overlade til andre.
  • Du er analytisk skarp og strategisk begavet. 
  • Din vedholdendhed og robusthed hjælper dig til at nå dine og virksomhedens mål.
  • Du er en initiativrig igangsætter og med din vindende personlighed formår du at skabe tilslutning til dine idéer og tiltag.
  • Du hviler i dig selv, og du bliver generelt betragtet som et positivt og optimistisk menneske. 

Dine muligheder

Ingram Micro er på forkant med de nyeste teknologier og innovationer. Virksomheden samarbejder med verdens førende producenter og kunder. Hvis du trives i et hurtigt tempo, hvor der er konstant forandring og udvikling, vil du få mange muligheder for at fremme din karriere. Ingram Micro fremstår som en arbejdsplads fuld af muligheder for udvikling og avancement baseret på indsats.

Ansøgning

Du er velkommen til at kontakte partner Lars Gaarde på telefon 21 21 00 94 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen online.


Søg stillingen  
Fortæl venligst i din ansøgning at du så jobbet på Børsen Karrierelink

Bankdata
DLG
Danfoss
Teliasonera Danmark
SDC
Sydbank
HOFOR
Solar
House of Prince (BAT)
PFA Holding
People & Performance
Chr. Hansen